Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dette er et Eksempel paa, at naar Matematikken, der kun
har med »selvskabte« Begreber at gøre, skal anvendes paa
konkrete Ting, maa man i nogle Tilfælde først overføre dens
Regler paa andre »selvskabte« Begreber (Maalenhederne). Disse
sidste Begreber staar da for den almindelige Opfattelse, som
Symboler for de konkrete Ting. Men det bliver da egentlig
ikke disse sidste i deres fulde sansebare Virkelighed, vi
underkaster de matematiske Operationer, men kun saadanne
Egenskaber ved dem, som symboliseres af Maalbegreberne. Altsaa
Tingenes kvantitative Egenskaber, vil man maaske sige; er det
for omfattende en Angivelse af Matematikkens Brugbarhed, at
den anvendes paa Sansetingene, saa maa man dog have Lov
at paastaa, at den anvendes paa Tingenes Kvanta. Men
Ovenstaaende Udvikling viser, at denne Bestemmelse ogsaa maa
indskrænkes. Hvis en algebraisk Ligning skal have praktisk
Betydning, maa man i dens Led ikke indsætte hvilke som
helst tællelige Størrelser; men disse maa enten være givne
som ensartede, ensbenævnte eller, hvis de er givne som
uensbenævnte, opfylde følgende to Betingelser: for det første være
Maalbegreber (ikke Konkretioner) og for det andet oven i
Købet kunne omsættes til et fælles Maalbegreb. Som man ser:
en ret betydelig Indskrænkning af Matematikens Anvendelser.
–––––––––––––-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
