- Project Runeberg -  Matematisk Tidsskrift / B. Aargang 1919 /
22

(1919-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22 LITTERATURANMELDELSER.

plan, at en Del af det geometriske Pensum, som tidligere
medtoges under Analysen, nu er henlagt under Læreren i
Geometri, og man vil saaledes i denne Lærebog finde en
analytisk Fremstilling af Krumningsteorien for Kurver og Flader.
Det skyldes ligeledes en Omlægning af Undervisningen, at
den almindelige Lære om enkelt og dobbelt retvinklet
Afbildning er optaget i Bogen. Til Gengæld er en Del
bortfaldet, saaledes den rent geometriske Paavisning af de
forskellige Arter af Keglesnitsflader, idet denne Inddeling tænkes
foretaget i Analysen. Specielle Flader som Cylindroiden og
Biais passé omtales ikke og efterlader vei heller intet Savn. I
ydre Henseende har Bogen vundet ved Figurernes Optagelse
i selve Teksten.

Bogen er skrevet i et naturligt og klart Sprog, og
gennemgaaende er det lykkedes Forfatteren at faa sagt alt væsentligt
i knappe Vendinger, selv om det forekommer Anmelderen, at
Fremstillingen paa sine Steder er lovlig kortfattet.

Professor Hjelmslev har som bekendt forelagt den
matematiske Verden en Række geometriske Undersøgelser, som
forfølger to forskellige Tankeretninger, idet han dels har skærpet
og simplificeret den eksakte Teori for de ad analytisk Vej
definerede geometriske Former, dels fra Grunden har opbygget
en Lære om »Virkelighedens Geometri« eller Geometrien i
Tegneplanen. Disse nye Synspunkter præger, som det var at
vente, i høj Grad den foreliggende Bog, hvis første og største
Del bygger paa Geometrien i Tegneplanen, hvilket er
naturligt i en Lærebog for tegnende Ingeniører, medens den sidste
Tredjedel indeholder den teoretiske Infinitesimalgeometri.
Selvfølgelig er ogsaa Konstruktion ved Eksperiment indført straks
i Indledningen, og Erfaringen viser, at Anvendelsen af
Flytteplanen giver Elever Anledning til en ikke ringe Opfindsomhed.

Geometrien i Tegneplanen bygger ikke paa de sædvanlige
geometrisk: Abstraktioner, men opererer med de virkelige, med
Blyant tegnede Figurer. Denne Geometris Begyndelsesgrunde
har Forfatteren givet i sin »Elementær Geometri«, en Bog,
som træder i direkte Modsætning til Euklid, hvis Elementer
jo netop behandler de samme Linier og Cirkler, som den
analytiske Geometri arbejder med. Det er et lignende
Modsætningsforhold som det, Felix Klein i en Forelæsningsrække
har karakteriseret med Ordene Approksimations- og
Præcisions-matematik. Men de to Matematikeres Synspunkter falder dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:30:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/matetids/1919b/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free