Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Relationen mellem Antallet af Bjerge, Dale, Pas
og Søen
Af Carl van Deurs.
Faa en topografisk Flade mærker vi os de Punkter, hvor
Tangentplanen er vandret. Der er to Slags, efter som
Tangentplanen i Nærheden af Røringspunktet skærer Fladen eller ikke.
I første Tilfælde bestaar Skæringspunktet af flere Grene, som
skærer hverandre i samme Punkt; vi ser bort fra de Tilfælde,
hvor disse Grenes Antal er forskelligt fra 2 som usandsynligt
i Naturen. Punktet kalder vi Pashøjde eller Pas. I det andet
Tilfælde er Punktet Toppen af en Høj eller Bunden af en Dal,
i det vi ser bort fra det Tilfælde, hvor Røring finder Sted
langs en Kurve i Tangentplanen. Som fælles Betegnelse for
Højde- og Dybclepunkt benytter vi »Kuppelpunkt«.
En Ø ligger i Havet, hvis Vandspejl vi betegner ved H.
Vi tænker os Øen dukke op af Havet eller Havet, som først
dækker den, synke ned til Stillingen H. Først fremtræder en
Høj over Havet som en Ø, derpaa flere, én hver Gang en
Top passeres; naar et Pas passeres, forenes to Stykker Land;
enten vokser derved to Øer sammen til én, eller Enderne af
en hesteskoformet Ø naar sammen og danner en ringformet Ø
med en Sø i Midten, som bliver staaende, medens Vandet
udenom synker videre. I første Tilfælde formindskes Øernes
Antal med i, i sidste Tilfælde bliver det uforandret. Dette
Tilfælde indtræder, naar Vandfladen passerer det sidste af
Passene omkring en Sø. Antallet af Øer formindskes altsaa
med Antallet af Pas - Antallet af Søer, P - 5; det forøges
med Antallet af Høje, som er alle de blottede Kuppelpunkter,
i det Dalpunkterne jo ikke blöttes. Tallet paa Kuppelpunkterne
kaldes K. Naar Vandspejlet er sunket til //, er der i det
hele dannet i Ø; og man har altsaa
K-(P-S}=. i
eller
K+S - P=i. (O
For i det følgende lettere at fastholde, at det Pas, som
ligger i Kanten af hver Sø, skal medregnes til P, vil vi i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
