Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Geologiske Iagttagelser fra Vestkysten af Grønland af A. Kornerup - C. Inlandsisen ved Frederikshaabs Isblink
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skafïenhed selvfølgelig faa en langt større Betydning for
Sne-liniens Beliggenhed paa hvert enkelt Punkt end i sydligere
Lande.
Mele Ismassen var her, som overalt paa snefri Dele af
Indlandsisen, men især i Nærheden af Nunatakkerne,
gjennemtrængt af et s o r t e g r a a t eller brunligt, I e r a g t i g t Støv,
dannet ved Fj e 1 d e n e s 11 e n s m u 1 d r e n og ført hort ved
Stormene. Dette Ler er saa fint, at det med Lethed føres
milevidt ind paa Indlandsisen, hvor det lejrer sig paa dens
Overflade og efterhaanden ved Indsugning af Solvarmen synker
ned i Isen paa den S. 61 omtalte Maade. Hvor det findes i
større Mængde sammen med grovere Sand og Grus, altsaa kun
faa Mil fra Klippeland, bidrager det i høj Grad til at give
Isens Overflade en hullet, porøs og derved tillige skarpkantet
Form.
Medens det mørke, leragtige Stof paa Indlandsisens
Over-llade i Nærheden af Nunatakkerne i Beglen maa være ført derud
fra det isfrie Klippeland ved Vindens Kraft, saa er der dog
ogsaa Stæder fjernt fra Fjeldene, især i Lavninger paa Isen, hvor
Lerets Forekomst i større Masser maa hidrøre fra Live, som paa
disse Steder have havt en saa ringe Hastighed, at Leret har
kunnet faae Tid til at afsætte sig i Huller og Fordybninger.
Undertiden kunne disse Lermasser optræde i saa store Mængder,
at Isens Overflade aldeles skjules og bliver saa sort deraf, at
den, seet i betydelig Afstand, har en mørkere Farve end Fjeldene,
som bagved rage op over den. At man paa slige Steder nu
ikke seer noget til de Vandløb, der have hidført Leret, er
ikke saa underligt, naar man erindrer, at under Isens stadige
Fremrykken er dens Overflade uafbrudt underkastet Forandringer
baade i Henseende til Niveauforholdene og til Spalternes Aabning
og Lukning, hvilket især indvirker paa Livlejernes Beliggenhed.
I større Afstand fra Nunatakkerne og det egentlige Kystland,
som f. Ex. midtvejs mellem c og d paa den ene Side og
«Jensens Nunatakker« paa den anden Side (Kaart C), altsaa i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
