Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Celle og Metamorfose Læren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 47
Hos organismerne foregaar ogsaa en s. k. kollateral forvandling
eller forandring af organerne, saaledes at det, der er finne hos fisken,
bliver vinge hos fuglene, fremben hos de firföddede dyr og arm hos
mennesket. Noget lignende ser man hos planterne, hvor det, som er
blomsterhylster hos liljerne, bliver svöbeblad hos sypen, blomsterfoder
hos tornerosen og holk hos syngenesisterne. Ved denne
udviklingsmaade har naturen frembragt slægter og arter i stigende udvikling.
De lavere planter bestaar kun af traade og de lavere dyr kun af
mave og nogle bevægelsestraade rundt mundaabningen. Paa det
laveste trappetrin findes ingen grændse mellem planter og dyr, hvilke ij
den grad flyder sammen, at de ikke kan adskilles, og det synes at være
en tilfældighed,om cellebygningen udvikler sig i den ene eller den
anden retning, og om organismen bliver et dyr eller en plante.
Bladlusen med larve.
I begyndelsen synes det altsaa at have beroet paa ydre
omstændigheder, om en organisme har udviklet sig til en plante eller et dyr,
ligesom det ogsaa var tilfældet, der afgjorde om en plante eller et dyr
blev staaende ved sin förste udvikling, eller gik videre fremad paa
forvandlingens vei til en endnu höiere fuldkommenhed. Thi et dyr
eller en plante af höiere udvikling kunde ei opstaa, för de lokale
forhold og klimatet gav det en mulighed for at existere og havde alt i
beredskab, der var nödvendigt for deres tilværelse og næring.
Paa den laveste dyreverdens omraade, især hos straale og
blöddyrene, synes endnu idag en mængde ulige forvandlinger at tiltrænges,
inden dyret kan udvikle sig til sin yderste grændse og fuldkommen
selvstændighed. Hvert æg er ofte en hel koloni af smaadyr, der
stundom begynder sit liv som sækformede infusorier, og derefter gjennem
udvoxede celler i led og ringe paanyt dele»er sig i andre dyr, hvilke ofte
bliver stadigt större og större. Paa denne maade foröger de sig slægt
efter slgæt med forskjelligt udseende for hver generation, indtil de
slutteligen naar sin höieste udvikling og erholder forplantningsorga-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>