Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Celle og Metamorfose Læren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 MENNESKET
ner, hvorefter de lægger æg og dör.
Men den nye generation, der be
gynder med æggene, gjennemgaar de
samme forvandlinger.
Saa er forholdet for en stor del
med maneterne; og hos salperne
har man fundet, at hveranden
generation er et enkelt dyr og hveranden
et sammensat, et baand eller
lænkeformet leddyr, saa at moder og
datter aldrig ligner hverandre, hvilket
derimod er tilfældet med datteren og
bestemoderen. Men udviklingen af
disse lavere dyrearter har altid sin
afslutning ved forplantningsorgan- “Urslimvæsenet.’
erne.
Forat tage et i öinene let faldende exempel fra vor nuværenede
dyreverden, der ufuldkomne, men, som det synes, sig selv forplantende
dyr under særskilte omstændigheder har evne til at forvandle sig til
en efter udseendet aldeles anden art, skal vi, specielt nævne nogle af de
saakaldte intestinaldyr. Disse dyr, der lever i andre dyrs indvolde,
og af hvilke de höiere dyrarter i almindelighed plages, viser den
særegenhed, at de maa gjennemvandre forskjellige dyr, för de fuldt kan
udvikle sig. Efter at have udgaaet som æg af en dyreart, behöver
de at komme ind i en anden dyreart for at opnaa en vis udvikling
og blive staaende derved, saafremt de ei paanyt kan komme i en anden
dyreart forat opnaa sin höiere forvandling til udviklet dyr*).
Ogsaa blandt enkelte insekter forekommer höist egne foreteelser,
naar bladlusene eller aphidierne komme ud af ægget om vaaren, bliver
der först en slægt af hunner der voxer op og forvandler sig, og dette
foröger sig siden til en ny slægt af hunner, men uden foregaaende
*) Man er kommen til höist mærkværdige resultater ved foretagne
observationer af bendelormen. Hver eneste en af disse dyrs led
bestaar af et særskilt dyr, og ormens moder er dens hoved, hvorfra nye
dyr stadig udvikles, saaledes at den ledede rad stadig öges. Hvert
dyr eller led lægger talrige æg, der gaar ud sammen med menneskets
exkrementer. Öm nu et svin fortærer disse æg, saa udvikler de sig
til unger, hvis frempart er forsynet med tagger saa at de kan gjennem
bore dyrets væv og indtrænge i flesket, hvor det videre udvikles til et
dyr, som ligner bendelormens hoved og er indesluttet i en blære og
derfor kaldes blæreorm. Dette er hvad man i almindelighed kalder
dynt hos svinene. Videre udvikler dyret sig ikke her. Men om en
levende blæreorm igjen kommer ind i et menneske, udvikler den sig
igjen til en fuldstændig bendelorm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
