Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Slægtskabet og Personlighedsbegrebet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 MENNESKET
tydelig del af de dyr,som har beboet jorden, idet det blot undtagelsesvis
er forekommet, at noget er blevet begravet saa dybt nede, at dets ben
ikke har smuldret hen. Derfor er det, ialfald endnu ikke ofte man
har kunnet paavise, hvorledes nutidens dyr er opstaaet, eller med
andre ord, hvorledes deres nærmeste stamfader har seet ud. Især de
lavere dyr, der ikke indeslutter i sig en haard benbygning har i de
fleste tilfælder smuldret hen uden at levne noget spor efter sig. Som
exempel paa et dyr, hvis stamfader er bekjendt siden tertiærtidens
förste tid kan nævnes hesten. De nu levende dyr er saaledes en fortsat
kjæde, en höiere udvikling af de foregaaende, der er forsvundne, og
mennesket er en fuldkommen udvikling af en nærstaaende dyreform,
naturligvis fra de menneskene saa lige aber, hvis mellemformer for
al tid er forsvundne.
Denne forandring foregik naturligvis meget langsomt og næsten
umærkeligt i löbet af uendelig lang tid. Og man maa ikke tro, at
alle former og arter af samme slags undergik den samme forandring;
dette gjælder nemlig blot dem, der gjennem paavirkning af klimatet
af andre ydre omstændigheder kom til at antage en höiere
udviklingsretning; ellers vilde vi ikke havt nogen lavere planter eller
dyreformer i behold, som nu ikke havde udviklet sig til noget höiere. Der
var saaledes nogle, der udviklede sig, medens andre döde bort eller
blev staaende paa sit tidligere udviklingsstadium.
Men det var ikke blot i fortiden, at saadanne udviklinger fandt
sted; de fortsættes idag og vil maaske fortsætte i det uendelige Vore
kulturplanter og husdyr er vidner om naturens stræben for at udvikle
en stadig höiere fuldkommenhed, ligesom man ogsaa ser, at ulige
klimater har nærstaaende dyreformer, der viser tydelige overgange til
en anden art og som i tidernes löb fjerner sig end mer. Ogsaa
mennesket forandrer sig og skal blive baade smukkere og bedre aandeligt
udrustet end det nu er, derved at kulturen löfter og paaskynder det
eller ialfald visse slægter og individer, der saaledes forplanter en
höiere menneskehed.
Paa denne maade har naturen udviklet sig til, hvad den nu er, ikke
gjennem nye skabninger, naar de ældre har levet ud sin tid og er
forsvundne, men gjennem arternes foranderlighed og stigende udvikling.
Om man finder dette forunderligt eller næsten urimeligt, fordi man
ikke ser det,saa maa man huske paa, at det er ligesaa besynderligt, at
en hel eg med stamme, bark, grene, blade, blomster og frugter, eller
mennesket med hele sin fine komplicerede sammensætning i sin förste
individuelle tilværelse udgjordes af en liden celle. Men fordi vi daglig
ser exempler herpaa, saa kommer vi ikke til at tænke paa denne
naturens vidunderlige udviklingsevne.
Men foruden disse egenskaber, der er eiendommelige for de sær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
