Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Slægtskabet og Personlighedsbegrebet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 59
skilte familier, slægter og arter, har hvert enkelt menneske, hvert
dyr og hver plante særegne eiendommelige egenskaber, der gjör den
til et væsen for sig selv eller et individ. Hos mennesket er
individualiteten udviklet til sin höieste grad, saa at hver enkelt person har sit
eget udseende, stemme, bevægelser og anlæg,der gjör ham til ham selv
og ingen anden.
Ogsaa særskilte folkeslag og nationer tilhörende samme race har
i tidernes löb gjennem folkets vaner, levesæt og samfundsindretninger
afsondret sig fra andre og erholdt sine egne typiske kjendemærker.
Men den, der ikke tror, at individualiteten ogsaa findes i den övrige
levende natur og deraf drager urigtige slutninger, hvilket ofte synes
at have været tilfældet med theologerne, synes at tale om sager som
han ikke kjender noget til.
Hos de höiere dyr findes en ganske tydeligt udviklet individualitet,
saa at f.ex. en hest eller en hund ikke alene har sine ydre individuelle
kjendemærker, men ogsaa sine egne luner, tilböieligheder cg vaner,
som gjör, at den er netop den hest eller den hund og ingen anden.
Lavere ned findes sansynligvis den samme individualitet, om den end
er mere umærkelig for vort öie og vore forskninger. En svale
gjenkjender sin mage blandt tusinde andre svaler ligesom bien sin bikube,
hvilket beviser at ogsaa de lavere dyr gjenkjender hervandre paa
individuelle tegn der for os er umærkelige, ligesom meget andet, der aldrig
kan opdages selv ikke med forstörrelsesglas.
Men om det i den övrige natur synes at have liden betydning, om
individerne forsvinde, —ialfald efter vor maade at se og dömme paa—
saa er forholdet anderledes blandt menneskene, hvor individet har en
höiere betydning, fordi det beboes af en aand, der staar over
forgjængeligheden. Personlighedsbegrebet og den enkeltes ret til lige
delagtighed med alle, er en af menneskehedens ypperste og mest naturlige
læresætninger, selv om den först i den senere tid er kommen frem og
endnu ei er almindelig erkjendt. Derfor heder det ogsaa ganske
rigtigt i Skriften: “I er meget mere værd end mange spurve.’
Blandt naturforskere har det spörgsmaal stundom været opkastet,
om der i den laveste organiske verden kan siges at være nogen
personlighed, nogen egentlig individualitet eller ikke, fordi man ser, at
der viser sig tilböielighed til forvandlinger af hele slægter og
generationer, ligesaavel som af de enkelte skabninger.
Inden bieslægten har hver bie sine egne forvandlinger, men
metamorfosen gaar ogsaa sukcessivt for hele sværmen, saa at den om
vaaren först föder kjönlöse arbeidsbier, derpaa fuldkomne hanner og
endelig en hun, der staar paa udviklingens höide.
Vi har för nævnt, hvorledes en eneste parring hos bladlusene
virker paa flere generationer af moder, datter og datterdatter, saa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
