Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Legemsformer og Dyreklasserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI.
LEGEMSFORMER OG DYREKLASSERNE.
Menneske legemets fulkommenhed bestaar ikke i dets störrelse,
styrke eller i en mere udviklet muskelbygning og smidighed, ligesaalidt
som man hos menneskene finder höiere udviklede sanseevner end hos
de andre dyr. Baade oxen, hesten, elefanten, löven og mange andre
dyr er större og stærkere end mennesket; rovdyrene og andre arter
har langt mere udviklet baade lugt, syn og hörelse end menneskene,
og aberne med flere er dem langt overlegne i smidighed, om end
mennesket ved övelse kan naa et ganske höit standpunkt i alle disse
henseender.
Men fulkommenheden bestaar væsentlig i proportionernes skjönhed
og indbyrdes symmetri, saaledes ei blot i formernes afrunding og
fuldkommenhed hver for sig, men i helstöbtheden og i de skjönne formers
indbyrdes forening og sammenhæng til et helstöbt hele. Ved siden
af denne ydre skikkelse, som er typen for det skjönneste vi kjender
paa jorden, er det ogsaa menneskets udviklede hjerne og nervesystem,
der gjör det til jordens behersker, thi netop derigjennem har det
erholdt en höiere tænkekraft og en evne til udviklinger af de medfödte
anlæg.
Endog hos det mest ukultiverede naturmenneske bedaarer ydre
skjönhed öiet og lokker en smuk tone öret, medens de deilig duftende
blomster tiltrækker lugtesansen. Det forstaar at nyde paa en anden
maade end dyrene, medens skjönheden ogsaa gjennem de ydre sanser
trænger ind i dets sjæl. Og erhvert menneske, selv af de laveste racer,
kan til en vis grad kultiveres, uddannes og forædles ei blot til
mekanisk færdighed men ogsaa til sjælskraft, til styrke i godhed og
kjærlighed, til dyd og sædelighed, medens dyrenes dressering derimod
aldrig kommer ind paa det aandeliges omraade.
Den komparative anatomi eller en videnskabelig sammenligning
mellem visse planter og dyrs organer giver forskeren anledning til
mange betragtninger over naturens mangfoldighed, idet denne
videnskab sætter ham i stand til at paapege fælleds grundtyper og en
sammenknytning mellem hele kjæder af levende skabninger. Thi der gives
ofte led og overgange fra den ene store gruppe til den anden og fra den
ene slægt til den anden, fra de höiere til de lavere dyr og fra dyrene
til planterne.
61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
