Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Slægtskabet og Personlighedsbegrebet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 MENNESKET
sex ja lige til eleve led herved kan opkomme. Men sluttelig stanser
udviklingen med fuldkomne hanner og hunner, slægtens höieste typer,
der forplanter sig og lægger æg for et kommende aar, da lignende
generationsserier igjen aabenbarer sig. :
Hos maneterne, der komne ud af ægget, begynder sit liv som et
svömmende infusionsdyr, som videre udvikler sig og skyder knopper
og grene, sönderdeles dyret sluttelig i ringe, hver med sine straale
formede udvæxter, og udgjör saaledes först et hele, der er sammensat af
flere dyr. Disse ringe lösgjör sig nemlig fra hverandre og bliver
fuldkomne individer. Et eneste æg bliver altsaa först et hele med sine
fælles forvandlinger, og derpaa sönderlemmes det i særskilte dyr, der
hvert for sig gjennemgaar sine udviklingsgrader.
Forholdet er visselig saa, men derfor kan ikke biesværmen
bladlusgruppen eller manetermassen, ligesaa lidt som det ufödte foster,
regnes som et frit og selvstændigt individ, medens derimod alle de
fuldt udviklede dyr, selv om de er mere eller mindre fuldkomne, der
har liv og tilværelse i sig selv, er Individer. Paa samme maade er
enhver plante tilsammen med sin rod, sin stilk og sin fröledning et
individ for sig selv, enten den nu er kommen op i et rev, gjennem en
sprukken rod, af en lög, luftrödder, en podekvist eller paa hvad maade
den foresten har vist sig og udviklet sig til et organisk hele.
Paa samme maade er det klart, at plantens individ kan have sine
organer af flere rödder, stammer, grene, blade, knopper og blomster,
ligesom dyret har sine ben, sit haar og sine horn. Men ligesaa
vanskeligt som det er for os at afgjöre, hvorvidt planterne har nogen
bestemt sensation eller fölelse, hvortil der dog findes antydninger nok i
blomsternes og bladenes ömtaalighed, ligesaa örkeslöst vilde det være
at nægte, at dyrene har en sjæl, om vi end ikke tror at de er sig selv
fuldbevidst, noget som vi ei kan afgjöre, da det ligger udenfor den
egentlige erfarings omraade Det ved vi imidlertid, at dyret ikke har
nogen skabende aand, saa det mere og mere kan udvikle sig til altid
höiere fulkommenhed. Men tænkeren maa ogsaa indrömme dyrene
og alt levende en udödelighed, hvorfor det ikke med fuld grund kan
siges: “Ensom uden lige, mennesket fremstaar og til dobbelt rige,
jord og himmel ta’r. *)
*) “Ilden” af Tegner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
