Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Legemsformer og Dyreklasserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 MENNESKET
eller knoglene hos mennesket samt, at hasen er det samme som
menneskets hæl og ledet der ovenfor svarer til knæet, medens det kortere
laarben her, som hos dyrene i almindelighed, for en del er indesluttet
af kroppens kjödmasse. Kun mennesket og en del af aberne har laar
og overarm fuldkommen fri. Paa forbenene svarer hestens knæ til
vort haandled, medens ledet ovenfor er det samme som albuen,
hvormed den korte overarm er ufri og bortgjemt.
1
; 1
s t vpec
Meneskets öie. Hestens öie.
Bækkenet hos os mennesker er ogsaa langt mere udviklet end hos
noget af dyrene, hvorhos skulderledene og delsvis ogsaa hofteledene
er indrettede for bevægelser mod sidene, og opad, saa at vi kan bevæge
armene i forskjellige retninger. Ogsaa hos en del af aberne er disse
led af samme beskaffenhed. Denne ordning af extremiteterne gjör
mennesket istand til alsidige bevægelser, hvilket i en ikke ubetydelig
grad bidrager til dets overlegenhed over andre dyr.
De forskjellige dyr har sine öine konstruerede paa forskjellig maade,
og det er allerede af den grund vanskeligt at slutte sig til, hvilke
slags fornemmelser af den ydre verden de forskjellige dyr har. De
höiere dyrearter har vel i hovedsagen sine öine konstruerede paa
samme maade, om end nogle har runde pupiller og andre kantede eller
aflange. Disse sidste taaler kun daarligt dagslyset, hvorimod de ser
ganske godt med svagt lys, i skumringen og til og med om natten.
Insekterne har synsorganer, der er sammensatte af talrige smaa öine,
af hvilke man hos nogle sommerfugle antager at have fundet 60,000.
Hvad virkning de har, om de fordobler eller forstörrer gjenstandene,
ved man ikke, ligesaa lidt som man ved, hvorledesederkoppen ser med
sine mange om end enkle öine og krebsen med sine paa skaft siddende,
ligesom öinene hos nogle mollusker skal sidde i spidsen paa deres horn.
Den os omgivende dyreverden og den gruppe af
levende væsener,der er menneskets samtidige, har
en rig mangfoldighed af afvexlende former og en
gradvis fremadgaaende udvikling. Som fölge
heraf byder den saa meget af interesse, at den
Nogle öinefacetter.
b
—.
.i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
