Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Legemsformer og Dyreklasserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 67
fortjener at betragtes, studeres og nærmere udersöges af en og hver.
Vi har tidligere nævnt, at dyrene inddeles i rygradsdyr, leddyr,
blöddyr og straaledyr, hvortil enkelte som en egen klasse föier de
laveste af alle dyreformer, nemlig infusionsdyrene.
Rygradsdyrene har sin benbygning inde i kroppen og kjödet
udenpaa, og benbygningens forskjellige dele erforbundne ved led. Hjernen
og rygmarven, fra hvilke alle nerver udgaar, ligger helt og holdent
omgivne af ben. Musklerne er ved brusk og sener fastvoxede til og
udgaaende fra benbygningen. Hovedet hænger sammen med rygraden,
der er delt i hvirvler eller vertebrer, som de ogsaa kaldes. Alle disse
dyr har hjerte og rödt blod samt mere fuldkomne aandedrætsorganer,
forskjellige kjön, enkle öine, aldrig over fire födder og fem fingre
eller tæer. De inddeles i pattedyr, fugle, amfibier og fiske.
Leddyrene har sin benbygning saa at sige udenpaa sig i et haardere
og mygere skal, som i form af ringe eller led omslutter legemet. Disse
ringe kaldes segment og er i almindelighed forbundne ved en mygere
hud, der udgjör leddene. De mygere dele ligger indeni og hos de
mere fuldkomne findes en kjödelig nerveforgrening svarende til
rygmarven med dens nervetraade. De fleste har sex eller flere ben, har
intet hjerte og puster mellem luftrör eller gjeller samt har for det
meste hvidt blod. De er af adskilte og forenede kjön, eller de er
kjönslöse. Mange har sammensatte öine, og de inddeles i insekter,
spindler, krebsdyr og mark.
Blöddyrene har et mygt og slimet legeme uden led og födder; en
del har öine, og de lavere har ingen sanse organer. De fleste har en
ryghud, som kaldes mantel, der ofte afsondrer en vædske, som stivner
til et kalkartigt skal og kaldes muslingskal samt udgjör dyrets bolig
og ydre benbeklædning. De har ligesom en del af leddyrene ofte horn
eller traadlige organer i hovedet, der kaldes fölehorn og som udvikler
fölelsen og maaske ogsaa lugten. Hos visse arter sidder öinene i enden
paa disse. De har nervetraade og hvidt blod. Kjönnene er enten
adskilte,eller dyrene er tvekjönnede,da tvende dyr parres og befrugter
hinanden; men de lavere er samkjönnede, saa at hvert dyr befrugter
sig selv. Disse dyr, af hvilke en del af de laveste er hovedlöse,og som,
ligesom mange blandt leddyrene, undergaar synlige forvandlinger,
inddeles de i blækfiske, snegler, muslinger og salper eller sækmantlede.
Straaledyrene har ingen tydelige ydre sanseorganer og sjelden
hoved, men munden i midten og legemsdelene rundt omkring i krands
eller straaleform med mange bevægelige fölehorn, hvorfor de saaledes
ikke har nogen höire og venstre, men en övre og en under side, lige
som en stjerne eller krands, hvis midtpunkt udgjöres af munden og
mavesækken. Nogle har en haard og tagget hud, andre en myg,
geleagtig krop ligesom en sæk, og hos andre sidder denne myge, aflange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
