Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Legemsformer og Dyreklasserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 69
11) Pungdyr med korte ben og stiv hale, föder ungerne ufuldbaarne,
hvorefter disse forvares i en pung under maven, til de bliver fuld
udviklede: kænguruen.
12) Kloakdyrene danner en overgang til den anden afdeling af
rygradsdyrene. De lægger æg og deres kjöns og urinorganer samt tarme
udmunder i en fælles hulhet.
Fuglenes hele skikkelse er anlagt paa luftseilads. Deres lette men
yppige fjærdragt, deres hule benpiber og fjær og deres stærkt
udviklede muskler ved vingerne gjör dem til luftens glade og svævende
indvaanere, idet de benytter stjerten som ror til at styre med. De har
kun to ben, næb istedetfor mund og ingen tænder. Deres respiration
er ligesom pattedyrets, og deres blod endnu varmere. Sanseorganerne
er fuldt udviklede. De lægger æg omgivne af et haardt kalk skal og
bygger ofte kunstige reder, hvor de udklækker æggene ved legemets
varme og viser moderkjærlighed for ungerne. Alle fugle har stemme
og lokketoner, og en del opfylder vaarens lunde med sin rene og
omvexlende sang, hvortil de er blevne udrustede med særskilte
sangorganer.
Fuglerne inddeles i: a) dem der föder nögne unger, som ikke strax
kan gaa eller flyve: 1) sang og smaafugle: kraaker, troster, spurve,
finker, svaler, nattergaler m. fl. 2) skrigefugle blandt hvilke klatrere
med to tær foran og to bag: papegöier, hakkespætten, gjögen samt duer
med tre tær foran og næb med en kjödhinde over næseborrerne. 3)
Rovfugle med stærke klör og næb, tærne frie ved roden: örne, falke,
höge.
b) Dem, der föder dunbedækkede unger, der strax kan gaa: 4)
strudse med fjærene oprispede ligesom filler uden pennefjære i vinger
og stjert, sandörkennes fugle,der ikke kan flyve, men blot löbe;
strudsen er den störste af fuglene, 21/2 alen, over ryggen, og til denne klasse
henhörer ogsaa kasuaren eller emu, kiwikiwi m. fl.; 5) höns med kort
næb og fjærbedækkede laar, ofte vakker stjert og med kam, kalkunen,
paafugle, fasaner, aarfugle, ryper, alle saavelsom duerne frö og
græsædere; 6) strandfulge med lang hals og lange ben, bare laar, lever ved
stranden af mark, fiske og amfibier: stork, trane, hise, snepper m. fl.;
7) svömmefulge; har to ben, laaret bedækket. Födder med
svömmehud, fjærene slette ligesom oliede; gjæs, ænder, svaner, lom. Hos
nogle sidder födderne langt tilbage, andre har ingen vinger saasom
pingvinerne i Sydishavet.
De krybende dyrs klasse, der bestaar af amfibier eller, som de ogsaa
kaldes, reptilier, indtager derimod en underordnet plads blandt verdens
koldblodede med ufuldstændig respiration samt nögne eller
skjælbedækkede, disse dyr er mindre vakre, og flere blandt dem er temmelig
giftige. En del lever baade i vand og paa land, andre blot paa et af
disse steder; de kan udholde en meget lav temperatur og fryser fort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
