Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Legemsformer og Dyreklasserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 MENNESKET
eller runde krop paa en kalkartet stamme ligesom paa en stilk. Disse
stammer, der er grenede og af mangfoldige former, kaldes koraller; de
voxer altid gjennem afsondring fra dyrene, der ofte er sammensatte
og kaldes polyper samt findes i masser paa de uhyre koralbanker. De
fleste straaledyr er samkjönnede og hos de lavere former forplantes
dyret gjennem sönderlemmelse, idet knopper voxer ud og falder af
dyret for selv at blive selvstændige individer. Ogsaa straaledyrene
undergaar ofte serier af forvandlinger. Herhen hörer söborrer,
söstjerner, maneter og polyper s
Endnu lavere end alle disse staar de saakaldte urdyr, der adskiller
sig fra de tidligere omtalte derved, at de kun bestaar af en eneste celle.
De fleste urdyr er saa smaa, at de kun kan iagttages ved stærk
forstörrelse. Flertallet lever i vandet, en stor del dog som snyltedyr i andre
dyr.
Men forat komme tilbage til de höiere dyreklasser, saa er
pattedyrene eller mamalierne de mest fuldkomne af alle dyr, har rödt, varmt
blod, puster gjennem lunger, og föder levende unger uden at
gjennemgaa synlige forvandlinger. Hjertet har to kammere og to
forgemakker, munden er forsynet med myge læber og har som oftest tænder, og
ungerne opfödes med melk eller die af moderens yver, hvorfor de alle
har moderkjærlighed. Legemet er som oftest haarbedækket for
vedligeholdelsen af blodets varme, og en del har under huden tykt spæk
eller flesk i samme hensigt. Alle sanseorganerne er fuldt udviklede,
brystkassen vel formet, og brystets organer omgivne af haard brusk
og ribben. Alle rovdyr har sin særegne maade at give lyd fra sig paa.
Pattedyrene inddeles i:
1) Tohændede: mennesket.
2) Aber.
3) Flaggermus. For og bagben tilligemed halen forbundne med
flyvehud. Natlige insektjægere.
4) Insektædere: röskatten, muldvarpen. .
5) Gnavere har smaa kegleformede skarpe fortænder i begge kjæver,
mangler hjörnetænder. Rotten, ekornen, bæveren, haren
6) Rovdyrene har skarpe klör, hugtænder og sædvanlig myg hud:
Löven, tigeren, björnen, katten, hunden m. fl.
7) Hovdyr. Hertil hörer hesten, æslet, zebraen m. fl. ligesom
kamelen, oxen, faaret, hjorten m. fl., samt vore störste landdyr, saasom
elefanten, næsehornet m. fl.
8) Sirendyr, af hvilke faa arter nu findes i havet.
9) Hvaldyr. Hidhörende dyr lever i havet og afviger betydeligt
fra den sædvanlige pattedyrstype. I stedetfor tænder har de s. k.
barder, der udgjöres af skiver, der sidder tværs over kjæverne. I
legemsform afviger de fra fiskene, men har horisontal halefine og puster
gjennem lunger.
10) Tandfattige dyr. Disse har faa eller ingen kindtænder, og er
træge dyr med lange klör. Flere har haarde belter eller er forsynede
med skjæl. Dovendyret, beltedyret m. fl. fra de varme zoner.
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
