Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Mennesket og Urbefolkene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 75
som det formaar at vænne sig til alle klimater og til mange mer eller
mindre unaturlige næringsmidler. *)
Paa samme maade ser man, at mennesket ogsaa i legemlig
henseende formaar at udvikle sig til en myghed og smidighed, der er
forbausende, og som beviser, at dets legeme er mere böieligt og elastisk
end noget andet dyrs, ligesom dets tænkekraft kan opöves til en grad,
der er mere end beundringsværdig. Men disse spæde og ubedækkede
lemmer tyder uvilkaarlig paa et tropisk væsen, ligesom menneskets
tænder leverer det bedste bevis paa dets bestemmelse at leve af frugter
og naturens yppighed. Paa samme maade viser tænderne hos visse
aber, at disse dyr er bestemte til at leve af frugter. **)
*) Forfatteren er som ovenstaaende viser, vegetarianer, d. v. s. han
hylder den vidt udbredte mening, at blot planter er menneskets
naturlige nærings midler. Denne mening antages dog ikke i
almindelighed af lægerne. De fleste af disse anser kjöd som et for friske
mennesker sundt og nærende födemiddel, ja de anser det for uundværligt,
idet de tror, at menneskets saavel legems som aandskræfter svækkes
ved vegetabilske födemidler alene. Udgiveren.
**) Flere naturforskere lige far Buffon og Lamarcks tid Vogt og
Cotta staar i den formening, at mennesket i opstigende led har
udviklet sig fra de aber, der mest ligner det. Mange zoologer, Oken, Gray,
St. Hilaire, Bory de St. Vincent m. fl .har ogsaa stillet mennesket og
aberne, især de med flade negle, i samme klasese eller ogsaa forbundet
mennesket og orangutangen i samme familie. Denne halelöse og
menneskelige abe, der ofte gaar paa to ben og som yngre har en
ansigtsvinkel af optil 65 grader, der dog hos ældre gaar ned til 30, viser ved
sammenligning stor ulighed med mennesket. Ved siden af dens
overalt lodne lemmer, dens lave hovedskalle og lille hjerne, dens
udstaaende og noget trynelignende mund samt lidet udvilkede næse, er dens
fortænder mer lig hugtænder, rygraden noget krum, bækkenet smalt
og langstrakt, armene meget lange saa fingrene naar nedenfor knæet,
laarbenene korte, föddernes tær lange, adskilte og fingerlige samt
stortaaen dannet til at gribe med. De menneskelignende fladneglede
aber inddeles i tre klasser, nemlig orangutang (Simia), Chimpansen
(Troglodytes) og Gorilla-aben (Gorilla). Af de förste har man den
store orangutang (S. Satyrus) paa Barneo samt den lille (S. bicolor)
paa Sumatra. Chimpanser (T. niger) har mere symetriske lemmer
end de andre aber er stor og sorthaaret, med ansigt, mund, ören,
fingre og hændernes indside næsten nögne, lignende grov menneskehud,
og er den eneste, der har furer i hænderne ligesom mennesket.
Ansigtsvinklen 65. Den er skjægget og lever paa Afrikas vestkyst ved
Gabun, Angola etc. tilligemed en anden art (T. Sschego).
Gorillaaben er stor, stærk og lig en björn, sort med grove hugtænder.
Föddernes tær er, undtagen stortaaen, forenet med en hud til andet led.
Den opdagedes i det vestlige Afrika af den amerikanske missionær Dr.
Sauvage 1847. De lever i hobevis, er vilde og angriber menneskene,
som forstyrrer dem. Den kan med et bid bide en bössepibe flad. Alle
disse aber lever i de store urskove, har sine boliger i trær, og gaar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
