Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Mennesket og Urbefolkene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 MENNESKET
Mennesket optraadte saaledes midt i en skjön verden, i en lysthave
med prægtige blomster, lækre frugter og en smilende natur rundt
omkring sig, paa det at det maatte nyde livet og naturens skjönheder.
Thi det er skabt mere for at tænke, more sig, og ved sin virksomhed
berede sig et kjærlighedsrigt og lykkeligt liv end forat arbeide som et
lastdyr. Det sidste er imidlertid bleven nödvendigt, da mennesket
ikke mere er jordens frie og glade naturbarn, men dens haardest
arbeidende slave.
Herved vil vi dog ikke nægte, at mennesket har arbeidsdygtighed—
tværtimod. Thi om dets aandsevner er af den beskaffenhed, at det
maa tænke, ane eller nyde og saaledes leve inden ideernes verden, saa
er dog paa den anden side dets legemskonstitution af den natur, at det
ogsaa maa have en legemlig sysselsættelse. I begge disse retninger
har det ogsaa anlæg, der kan naa en betydelig udvikling og
fulkommenhed. Vi har blot villet antyde, at det ei er menneskets
bestemmelse at blive en jordisk slave, men en fri arbeider baade i tankens
verden og paa den jord, det er sat til at vogte og forskjönne, forat
gjöre sig selv lykkelig og opfylde en höiere bestemmelse end et
elendigt arbeidsdyr. ;
Men om end ikke de förste mennesker stod saa höit som nutidens
med hensyn til formfuldendthed og trækkenes skjönhed, saa stod de
dog baade i holdning og udseende höit over de andre dyr. Ved sin
opreiste stilling, sin rolige gang og sine fine med myg hud bedækkede
lemmer var de vidt forskjellige fra den övrige dyreverden, og deres
særegne og rene ansigtstræk, samt fremfor alt deres himmelske og
trodsige blik maatte indgyde ærefrygt forbauselse og forskrækkelse
hos de andre dyr.
Ogsaa ser man, at alle dyr underkaster sig menneskets herrevelde
og bliver enten dets troeste tjener og bundsforvandte, eller de
frygtsomste flygtninger,der af naturen erkjender dets overmagt og trækker
sig tilbage til ödemarkerne. Alle vilde dyr har rædsel for
menneskene. Det er sjelden at selv de vildeste rovdyr anfalder menneskene,
om de ikke först forstyrres, og det berettes, at mange jægre har frelst
sig ved at se löven skarpt i öinene; disse har da ikke vovet noget
angreb. Mange dyretæmmere faar ogsaa de vildeste og grummeste dyr
naar de er paa marken, som oftest paa alle fire og paa hænderne altid
paa knogerne med fingrene indover, aldrig paa den flade haand. Naar
de gaar paa to eller blot paa födderne sker dette i en kroget stilling,
aldrig opreist som mennesket, ligesom de har en större og mere hæn- -
gende mave. I övrigt er deres levesæt lidet kjendt, men de siges at
vise ömhed og kjærlighed for hverandre og kunde muligens led efter
led opdrages til huslighed. I Europa levede ogsaa menneskelignende
aber under tertiærtiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
