- Project Runeberg -  Mennesket : dets oprindelse, liv og bestemmelse betragtet fra et naturhistorisk standpunkt /
131

(1896) [MARC] [MARC] Author: Nils Lilja Translator: Richard Sophus Nielsen Sartz With: Karl af Geijerstam
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Temperamenterne og Naturanlæggene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MENNESKET 131

dens lugtesans er. Ledet af den forimaar den ei blot at opdage et dyrs
spor og fölge det efter den svage uddunstning, som dyrets fod har
efterladt i sporet, men ogsaa lange veie at fölge sin herres spor efter en
naturligvis endnu svagere og for os aldeles umærkelig uddunstning
fra en bedækket fod, hvilket beviser, at hvert menneske har sin egen
uddunstning, som vel ikke vi men hunden har rede paa. Thi ellers
var det da umuligt blandt tusinde spor paa en alfarvei at kunne
gjenkjende sin herres efterladte uddunstning. Og en i den grad udviklet
lugtesans hörer ikke til naturens mindste, men til dens mest
forunderlige hemmeligheder.

Det kan ogsaa med al sandsynlighed antages, at de förste mennesker
ogsaa havde utrolig fint udviklede sanseorganer, der, ligesom hos
dyrene, var deres fornemste rettesnor. Endnu idag finder man exempler
paa skarpt syn, meget fin hörelse og hos de blinde fremfor alt en
fölelse, der grændser til det utrolige og ty der paa, at ogsaa menneskenes
sanseevner i höi grad kan udvikles. :

Et mærkeligt exempel herpaa er den bekjendte Casper Hauser
Opvoxet som han var blandt vilde dyr,kunde han ved sin optræden blandt
menneskene ikke gaa rigtigt og endnu mindre tale eller forstaa noget,
ligesaa lidt som han havde sædvanlige forestillinger og begreb Men
hans syn var saa skarpt, at han saa næsten ligesaa klart om natten
som om dagen, og efterat han kom i menneskeligt selskab var hans
uhyre udviklede lugtesans ham til meget besvær. Endogpaa afstand
kunde han paa lugten adskille bladene paa æble, pære og blommetrær,
og lugten af en champagneflaske var nok til at jage ham ud af
værelset. Den korkede flaskes lugt var saa stærk, at han ikke kunde
taale den.

Men denne udvikling af de ydre sanseorganer udgjör dog ikke noget
individuelt, men er slægtens eller artens fælles arvedel. Derimod er
naturanlæggene, humöret og udseendet at betragte som særegne træk,
der bestemmer personligheden og adskiller den ene fra den anden
samt forskaffer hver og en sin egen individualitet. Og mennesket,
der begynder som en embryo og gjennemgaar sin förste udvikling i
ægget og moders liv, beredes naturligvis ogsaa der for alle de
uligheder, der opstaar selv mellem södskende, med hensyn til udseende,
temperament og medfödte naturevner.

Spermatozoerne i mandens sæd, der, som man ved, indeholder en
mængde mikroskopiske smaa bevægelige legemer, er de levende celler,
som kvinden har at optage i sit skjöd, drage omsorg for og sluttelig i
udviklet form og forandret klædebon overlevere til verden som et
fuldkomment barn. Uagtet disse celler er nödvendige, om befrugtning
skal finde sted,saa udgjör ikke deres tilstedeværelse det eneste vilkaar
for dannelsen af det menneskelige embryo, hvortil nemlig ogsaa kvin-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 21:13:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mennesket/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free