Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Temperamenterne og Naturanlæggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 MENNESKET
dens medvirkning behöves, först og fremst for rugning af ægget, i
hvilket dog intet nyt individ kan udvikles uden gjennem
spermatozoens medvirkning. .
Saaledes har barnet sin fysiske andel af begge forældre, men sit
udseende og temperament undertiden fra ingen af dem. Thi det ene
barn kan mere ligne faderen og det andet moderen baade i ansigtsform
og med hensyn til sjælsevner, medens et tredie hverken ligner faderen
eller moderen, men synes at være en ny skabning uden nogen synlige
træk af sine stammeforældre.
Hvad man med sikkerhed ved, er at stærke, friske og velvoxne
mödre föder stærke og frodige börn, om end faderen er svag og af daarlig
konstitution, uden at man derfor kan sige, at barnet faar sin
muskelkraft fra moderen og sit nervesystem fra faderen, hvilket ingenlunde
er tilfældet. Der er ei nogen deling, men en sammensmeltning af
skabekræfterne. Men ligesaa lidt som det er opdaget hvorpaa fosterets
udvikling til mand eller kvindekjön beror, ligesaa lidt ved man,
hvorledes dette udvikler sig forskelligt med hensyn til aandelige og
legemlige evner..
Vi ser af daglig erfaring, aten kan have en stærk legemsbygning,
være frodig og ligesom overmættet med livskraft medens en anden er
spögelseagtig, muskelsvag og ligesom fattig paa livskraft, paa varme
og spændstighed. Og paa de forskjellige konstitutioner beror enhvers
styrke, ihærdighed og arbeidsdygtighed, ligesom anlæggeno til sygdom
ogsaa har sit udspring fra disse forskjellige udviklinger af legemets
organisation. Kjönene og aldrene er af forskjellig beskaffenhed.
Manden er kraftfuld og har mere energi, kvinden er mere modtagende,
böielig og ihærdig. Barnet og de unge staar paa udviklingsstadiet,
manddommen er frugtbar og alderdommen hensygnende og gaaende
tilbage. Med hensyn til legemets störelse er der forskjel mellem de
forskjellige menneskeracer. Polarfolkene og mongolerne er smaavoxte,
svage og har smaa hænder og födder. Papuas og en del negerstammer
er endnu mindre af væxt medens derimod sydhavsfolkene, den
amerikankse race og de hvide har en höiere, rösligere og kraftfuldere
legemsbygning.
I almindelighed ser det ud, som om de primitive urfolk har været
mindre og lavere af væxt end deres senere efterkommere, saa at
sagnene om fortidens jætter og titaner nok rent er grebne ud af luften.
Alligevel har alle raa folkeslag större smidighed og fysisk styrke end
kulturfolkene, som fölge af fortsatte legemsövelser og et simplere
levesæt med alle dettes velgjörende indvirkninger. Paa samme maade
er det let forklarigt, at ogsaa de hvide folkestammer havde mere fysisk
kraft i de tider af raahed og barbari, da armestyrken styrede verden,
og musketfkraften saaledes opövedes paa de andre evners bekostning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
