Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Behovene og Opfindelserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 MENNESKET
rindelig var anlagt mod klimatets haarhed, som noget fint og storartet
og at være meget stolte over et udstyr, der idag er en baldragt, imorgen
en vaskefille. Kun barnet bærer naturens simple klædedragt i al
uskylighed og uden ringeste reflektioner eller blussel, indtil vi ældre
faar nndervist det i ærbarhedens mysterier.
Men naar nu naturfolkene vil gjöre sig rigtig fine, —thi behagesygen
har været til fra menneskets begyndelse—saa plukker de affaldne
fuglefjære og fæster dem i haaret samt fletter belter af fint græs eller siv
forat hænge alle slags legeværk rundt livet, som man endnu idag ser
det hos Amerikas og Sydhavsöernes vilde.*) Vil de nogensinde skaffe
sig et telt af andet slags end en lövhytte, eller for morskabs skyld
anlægge en slængekappe, saa syr de sammen pisangblade med bast til
traade og med palmebladenes skarpe torne som synaale eller rettere
syle til bladenes sammenheftning.
Paa denne maade levede ogsaa de förste mennesker i aartusinder.
Og om behovet ikke havde tvunget dem til andre udveie, vilde
n:enneskene maaske endnu idag sölet bort sin tid i de varme lande. Men
efterhaanden, som menneskene forögedes, kom de ogsaa til at udbrede
sig i flere retninger. Der födtes maaske ogsaa eventyrere, der vilde
forsöge sin lykke paa andet hold, og som dreves af udvandringslysten,
ligesom man i vore dage udvandrer til Nordamerika.
Man fandt det nye klimat for kjöligt og maatte beskytte sig med
figenblade eller andre store blade man fik tag i. Og dette er den
saakaldte uddrivning (rettere udvandring) fra lysthaven eller fra
menneskets förste, frugtrige og solbelyste fædreland. Og da træerne ikke
længere gav tilstrækkelig levnetsmidler, saa maatte man se sig om efter
*) De nögne naturfolk, der enten er ganske nögne eller omkring livet
har et slags blufærdigheds belte, flettet af bast, fint græs eller
opstrimlede palmeblade, ofte paa en ganske kunstfærdig og sindrig
maade, er ogsaa tilböielige til at bruge andre prydelser end blomster
og fuglefjær. De har sædvanligvis ogsaa prydelser i ansigtet,
muslinger, træstykker, tilslibede benstykker, indsatte eller hængte i
underlæben, næsens brusk eller örene m. m. Hos mere kunstfærdige
folk bestaar disse prydelser i ringe, ligesom man nu pryder sig med
armbaand og halsbaand, hvilket især gjælder kvinderne, der altid har
været mere forfængelige end manden. Brugen af ringe i næsen var
ogsaa gjængs hos fortidens historiske folkeslag, hvilket kan sees af
I Mos. 24: 22, 47, hvor Abrahams tjener, der for sin herres sön friede
til Rebekka, siger: “Og jeg satte ringe i hendes næse og armbaand
paa hendes hænder” (saaledes staar det i grundtexten). Ligeledes
pleier mange vilde folkeslag at male eller, som det heder, tatovere sig,
især i ansigtet,undertiden over hele kroppen, saa at de faar et
forfærdeligt udseende, som de formodentlig finder vakkert. Dette sker
gjennem farvede plantesafter, der brændes ind eller ogsaa ingydes ved
punktering med et skarpt instrument i huden og de underliggende
fine blodkar; stundom foregaar ogsaa tatoveringen ved skjæring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
