Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Behovene og Opfindelserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.
MENNESKET 141.
andre. Man fangede fisk med hænderne og lærte sig til at -blive
fiskeædere. Efterat man imidlertid havde faaet smag paa fisk, var det let
ogsaa at faa smag paa andre dyr,som man ogsaa kunde faa fat i uden
vaaben. Man blev saaledes lidt efter lidt ogsaa kjödædere, og det er
ikke usansynligt, at man fra den periode ogsaa kan regne opkomsten
af den endnu grusommere rovlyst hos de væmmelige menneskeædere.
Da mennesket er opfindsomt og har anlæg snart sagt til alting,
baade ondt og godt, saa lærte det sig lidt efter lidt til at gjöre
alleslags jagt og fiskeredskaber af sten, tilhugne og tilslibede med andre
stene. De var visselig klodsede, men dog bedre end intet.
Fra alle landes urfolk, baade i Skandinavien og paa Sydhavsöerne,
har man lignende vaaben og stenredskaber af aldeles samme
beskafenhed, hvilket viser, at mennesket har taget sin tilflugt til stenriget
som det förste og nærmest liggende haarde materialie for dets behov.
Denne lange urtid kan derfor kaldes menneskets stenalder. Til öxer
egnede sig især flintesten, paa grund af dens haardhed, sine skarpe
kanter og lethed i at bearbeide. I Amerika benyttedes obsidianen,
en med flintestenen nær beslægtet sort stenart, hvoraf det saakaldte
knivebjerg i Mexiko bestaar, og hvor indianerne i aartusinder har
havt sine knivfabrikker, ligesom man træffer spor efter gamle
flinteknivfabrikker nu og da i de andre verdensdele.
Nu lærte man sig at gjöre klæder af huder, visselig raabarkede, men
dog bedre end figenblad og sivkappen. Og om det end siges, at Gud
selv personlig forkastede deres lövdragt og for de förste mennesker
gjorde skjörter af huder og skind, saa faar man ikke hænge sig saa
nöie i ordene. Men billedligt kan det alligevel betyde, at menneskene
troede sig fra et höiere væsen at have faaet den store ide at indhylle
sig i en böffelhud,
Men opfindelsen af spinderokken og væven, eller kunsten at spinde
traad af bast eller uld samt endnu mere at sammenföie disse til töi,
alt dette opkom længe efter, maaske ligesom de fleste opfindelser, ved
et tilfælde, uagtet ingen paalidelig beretning om den förste opfindelse
har naaet efterverdenen.
Efterat man siden havde lært at tæmme dyr, fangede som unger, og
blandt dem gjort det udvalg af de for menneskene mest anvendelige
og dem mest hengivne dyrearter, saa opgav man sluttelig for en stor
del baade jagt og fiskeri. Menneskene blev nomader og drev sine
hjorder rundt paa græsgangene. Thi de indsaa snart, at de ikke
kunde have nogen fordel af andre end græsædende dyr, naar undtages
hunden, der benyttedes til at vogte faareflokken. Paa denne maade
opstod det idylliske hyrdeliv, da man ernærede sig af hjordernes kjöd
og melk, anvendte huderne til klæder, telte og husgeraad, ligesom de
prægtige oxehorn til kander og de kostbareste drikkehorn.
——
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
