Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Behovene og Opfindelserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 MENNESKET
Ildens opdagelse og anvendelse er dog en af glandspunkterne i
menneskeslægtens liv og af saa stor vigtighed, at man antog, at den var
kommen fra guderne. Thi ifölge det græske sagn berettes det, at ilden
blev stjaalet fra Zeus, der var tordenens behersker. Dette tyder
maaske paa, at man hos et eller andet folk har hentet den förste ild
fra et træ, der var antændt af lynet Til en begyndelse maatte man
vedligeholde ilden i stadigt fornyede baal eller den evige ild, som deot
da kaldtes. Thi hvis den slukkedes, havde man intet middel til at
gjenopvække den tabte “gudsgnist. ’
Sencre opfandtes andre antændigsmethoder. Vilde folkeslag gniedo
to træstykker mod hverandre, indtil de antændtes. En anden maade
hestod deri, at man slog to kiselstene mod hverandre, saa at man fik
gnister, der kunde antænde let brændbare gjenstande. Efter jernets
opdagelse anvendtes flint og staal samt endelig i vor tid svovel eller
sikkerhedsfyrstikker. Gjennem ildens opkomst blev det först muligt
at bearbeide metallerne, af hvilke kobber er det, der först anvendtes
til redskab og verktöi,der vel var slöve, men dog stod langt over
stenvaaben og granithammere.
Om man end havde fundet guld og sölv för noget andet metal, saa
var disse dog paa grund af sin myghed ikke andvendbare til andet.
end prydelser, hvortil de lidt efter lidt kom til at anvendes, og de
udgjör endnu idag den rige verdens luxuriöse glitterverk. Derimod
findes kobber paa mange steder i en saadan tilstand, at det strax kan
hamres, og var let at opdage. Man opfandt ogsaa maaden gjennem
legering og sammensmeltning med andre metaller, tin, zink og sölv,
at gjöre det mere haardt og sprödt.
Og under aartusinder kjendte man ikke noget andet mere anvendt
metal end kobber og dets legeringer, saa man f.ex under den
trojanske krig ei havde andet end kobbervaaben, ligesom blot saadanne
anvendes hos alle europæiske folk, som man har anseet som celtiske
indvandrere.*) Hele dette lange tidsrum har man ogsaa med et
fællesnavn kaldt bronsealderen **)
*) Disse folkeslags bronsearbeider er altid stöbte og ikke smedede
eller hamrede. .
**) Endog paa Moses’s tid har jernet været ubekjendt. Og da det i
1 Mos.4: 22 omtales, at Tubalkain (navnet skal bettyde kobbervaaben
eller kobbersmed), “blev stamfader for alle smede og den, som
arbeidede i kobber og jern,” thi saaledos bör det ord ret oversætes, saa er
ordet “jern” tilsat i en senere tid, da berettelsen nedskreves eller
omarbeidedes. Man ser, at israeliterne havde dygtige træ og
metalarbeidere selv i örkenen; specielt nævnes Bezalael (2 Mos. 37 ff.) som
aldeles udmærket. Han arbeidede i guld, sölv og kobber endog i
drevet og ophöiet kunstarbeide, men jern nævnes ikke. Derimod heder
det i 2 Mos. 38: 8 ordret oversat: “Og han gjorde et vaskefad af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
