Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Husdyrene og Husholdningsplanterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 165
Fisken derimod kan vel forædles men dog ikke egentlig siges at.
være hjemmetæmmet; men dette er derimod tilfældet med to
insektarter, nemlig bier og silkeormen, hvilke begge kan betragtes som
husdyr.
Silkeormen, der er larver til en natsommerfugl, og som spinder
silketraade forat indhylle sig og lave sig en bolig under
forvandlingstiden, siges at skrive sig fra Kina. I alle fald har kineserne fra gammel
tid drevet silkeavl i endnu större skala end biavlen drives i Europa.
I hele fortiden, da silke alene kom fra det næsten ubekjendte Kina
var silketöi kostbarere end guld og kunde knapt nok bæres af selve
kongehusene. Men under den græske keiser Justinians regjering aar
552 ankom to reisende fra Kina til Konstantinopel medbringende
adskillige silkeormeæg i sine udhulede vanddringsstave. Disse æg
foræredes til keiseren, der ogsaa oplystes om ormenes behandling, idet de
kun kan födes med blade af hvide morbærtrær, og om silkens
tilvirkning. Og paa denne maade har silkeavling opstaaet i Europa, hvor
den er stjaalet fra det kinesiske rige. *)
Men man har, naar man maaske undtager svinet og renen, ikke
længer nogle vilde stammeracer til vore husdyr, og heller ikke ved man,
fra hvilke trakter af jorden de har sin oprindelse. Urstammerne er
saaledes enten uddöde eller udryddede, og maaske har man af enkelte
af dem fundet levninger i bjerggrotterne fra tertiærtiden eller i dybet
af de ældste torvmyrer. **)
Heller ikke til vore fröplanter har man noget fædreland. Om de
nu ogsaa skulde findes vilde, saa kan man dog ei vide, om de ei blot
*) Under begyndelsen af keisertiden blev silke mere og mere
bekjendt i Rom og kom gjennem karavaner fra det sagnrige Orient,
uden at man kjendte dens oprindelse, og var meget dyr. Muligvis
hentyder Matt. 11: 8 til silketöi. I ældre tider var dette aldeles
ubekjendt udenfor Kina. Derimod tilvirkedes, især i Egypten, et meget
fint lintöi kaldet byssos, der var bekjendt allerede paa Mose tid (jfr
2 Mos. 28, 38, 39 kap., hvor det i vor norske Bibel urigtigt er oversat
med silke), da israeliterne allerede var dygtige i kunstvævning, som
de havde lært i Egpyten. I Luc. 16: 19 omtales ogsaa byssos. Hos
gamle egyptiske mumier eller balsamerede lig, der er ældre end den
mosaiske tid, finder man disse töier, uden at man dog med sikkerhed
ved af hvad slags plantetraad det tilvirkedes, og de var ogsaa temmelig
kostbare. Fra Egypten stammede ogsaa papyrusplanten, hvis i kanten
sammenlimede blade man i fortiden ialmindelighed benyttede som
skrivepapir (ordet papir er en afledning af papyrus), og som siden
overflyttedes og plantedes ogsaa i det sydlige Europa. Det er en
rörplante eller rettere stort halvgræs kjendt uder det botaniske navn
Papyrus antiquorum (Cyperus Papyrus, Linn.).
**) Hestens stammeforældre finder man spor af levninger af i
jordlagene borte i tertiærtiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
