Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Kvinden og Ægteskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 MENNESKET
tung at bære, og i mangel af opdragelse overlades de til fornedrelse
og samfundets barbari*).
Endnu mere vanvittig har man baaret sig ad derved, at man med
hensyn til födselen har gjort nogle börn til ægte, andre til uægte, eller
med andre ord gjort en klasseforskjel mellem ægte og uægte
mennesker, hvilket er mod naturen og dens hellige anordninger. Thi det ene
menneske födes lige meget ægte som det andet, med de samme legems
og sjælsevner, og alle bliver til ved den samme skabende proces. Disse
ulykkelige börn, der födes udenfor ægteskab, har man med foragt
kastet ud i verden og overladt til moderens omsorg alene, og hun er ogsaa
udsat for andre nedværdigelser end den at faa et barn at forsörge Og
ligesom disse börn ofte bliver vanskjöttede gjennem en daarlig
opdragelse, saaledes hænder det, at staten ofte faar dem i
forbedringsanstalterne, istedetfor at den burde tage sig af dem i deres spæde alder
for derved at redde dem fra en forbandelse, som egentlig samfundets
forsömmelighed bærer skylden for.
Paa samme maade er det klart, at et frit ægteskab, hvor begge har
tjener sluttelig de græsædende dyr til föde. De talrige frö hos
planterne og unger hos de lavere dyr er nödvendige for slægtens
vedligeholdelse. Hos de höiere dyr og menneskene, der drager omsorg for
ungerne, indtil de har naaet en modnere alder,er der ikke et saa stort
antal af de födte, der gaa tilspilde, netop paa grund af denne
forældrenes omsorg. Jo större omsorg menneskene har anledning til at
ofre paa börnene, desto flere af disse vil naa en moden alder. I en
tid, som vor, da befolkningen ikke —ialfald i Europa—i saa höi grad
som i forlöbne tider gaar til spilde gjennem krig, hunger, nöd og
sygdom, voxer befolkningen i en grad, der ikke modsvares af landets
naturlige tilgange. Det er nemlig klart, at et land ikke kan skaffe
næringsmidler til hvilken befolkning som helst. Den stilling, i
hvilken vi finder menneskene i vore dage, hehöver derfor ikke at være en
fölge blot af uheldige, sociale institutioner, men kan ogsaa tilskrives
det faktum, at folkemængden er for stor i forhold til de midler, der
staar til raadighed At være frugtbar og foröge sig er visselig et
simpelt naturbud som forf. siger; thi saa byder lysten, men det har
ikke væretet menneskeligt bud,da mennesket har faaet kjendskab nok
til naturen til at finde, at denne er langt liberalere med födte
individer af alle slags end med underholdnings midler til dem, og at den
overhovedet aldeles ikke bekymrer sig om de födte individer, ligesom
det er en feiltagelse at indbilde sig,at naturen er specielt
kjærlighedsrig mod mennesket og menneskets börn. Med hensyn til börnefödsel
bör det menneskelige bud lyde: “Föd ikke flere börn. end du har
udsigt til at kunne opföde og opdrage vel.” Og dette bud skriver sig
fra kjendskabet til naturen. Udgiveren.
*) Vær frugtbare, foröger eder og opfyld jorden,er Guds förste bud
i den mosaiske beretning og givet i selve paradiset Hvilken kontrast
mellem dette simple bud og menneskenes stilling i vore dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
