Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Kvinden og Ægteskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 191
rettigheder og forpligtelser, og hvor kjærligheden forener og den
gjensidige agtelse daglig voxer, er det eneste rigtige og mest naturlige;
thi da vil mand og kvinde rette sig efter hinanden og söge at vinde
hinandens mest hengivne fortrolighed. Rent ulykkelige ægteskab
vilde derved forebygges, da den ene ikke kunde tvinge den anden til at
forblive og fortsætte trættelivet. Men der gives noget andet end den
flygtige tilböilighed, der forener menneskene, noget enhver ved, der
har börn, hvilke er et mægtigt foreningsbaand, og som til sin
ægtefælle nærer en kjærlighed, der ikke forsvinder, om end de ydre
tillokkelser svinder under möie og bekymringer eller under aarenes
ödelæggende herrevælde.
Hos menneskene findes nemlig en höiere og ædlere kjönskjærlighed
end hos dyrene, djærv, inderlig, sværmerisk og romantisk. Denne er
visselig stærkest i ungdommen og under livets gladeste og mest
forhaabningsfulde tid, men hos ædle naturer kan den vare gjennem hele
livet, og denne kjærlighed kan være vort livs skjönneste dröm og vor
höieste lyksalighed paa jorden. Thi ligesom der paa den ene side
ikke findes nogen mere forstyrrende og i menneskelivets inderste dyb
fortærende magt end kjærligheden mellem mand og kvinde, saa gives
der heller ikke noget, der er skjönnere, mere forædlende og mere
himmelsk end denne gudsflamme, naar den faar brænde ren og fri i et
ædelt menneskehjerte.
En lykkelig forening mellem mand og kvinde, eller, om man saa vil
kalde det, et lykkeligt ægteskab, er saaledes det lykkeligste paa jorden,
hvilket vissselig forundes faa, men dog forekommer ligesom et
himmelsk lys i den dunkle nat, som forövrigt omgiver os. Men forat naa
dette skjönne maal, maa man gaa ud fra ganske andre beregninger end
egennytte eller materielle spekulationer; thi sandt er det,som skalden
siger: “Et ædelt hjertes tillid skjænkes blot, gives blot, kjöbes ikke. *)
Man har dog al grund til at advare mod kjærlighedens bedragerier.
Thi ungdommens og den förste kjærligheds rus er ofte ikke andet end
et falsk skin,der mere eller mindre bedrager os for drömmen om livet.
Man fæster sig ved en vakker, i det ydre behagelig gjenstand, ikke
sjelden ved den förste, man möder, og med hvem man kommer i et
fortroligere forhold; man ser blot dens lyse sider og bliver ei bekjendt
med dens inderste væsen, för det er forsent at trække sig tilbage. Man
harmonerer sluttelig ikke og staar tilsidst bedragen for alle sine
illusioner, der forandrer sig til et mere eller mindre utaaleligt hverdagsliv.
Ungdommen bör især söge at vogte sig for saadanne gjækkerier paa
den förste kjærligheds sti. Og ved alle forbindelser mellem mand og
kvinde, som skal blive lykkelige og harmoniske, maa det som en
*) Nadeschda Runeberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>