Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Opdragelsesarbeidet og Budene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 215
svar for fædrelandet mod fremmede magters indbrud, naar man
kjæmper for sit hjem, sin frihed og selvstændighed. Til et saadant
selvforsvar maa alle kræfter opbydes og hele den stridbare befolkning frivil
ligt og begeistret indfinde sig.
Hvad Moses forstod med forbrydelser mod det 6te bud er ikke
bekjendt, men rimeligvis gjaldt det blot forskjellige ægtefæller
imellem.*) I Matt. 5: 28, erklæres de rimod endog de urene lyster for en
forbrydelse derimod. Heraf sees tydeligt, at ligesom enhver
forbindelse mellem mand og kvinde, som af hjertet elsker og tilhörer
hverandre, er et ægteskab, det være sig nu velsignet og kontrolleret eller
ikke, saa er enhver kjönsomgang, der sker af sanseligt begjær en
forbrydelse, hvad enten den sker i eller udenfor ægteskabet. Thi det er
kjærligheden og ikke vielsen, der forener folk. Men da kjærligheden
er den mest selvstændige om end ogsaa mest ömtaalige fölelse hos
mennesket, saa maa dette bud hovedsagelig være et sædelighedsbud.
Den juridiske magt kan her ikke skille mellem det falske og det
virkelige, det rene og det urene, uden at den med en altfor kold haand
griber ind i en af menneskenes fineste og helligste rettigheder.
Til de 7de og 8de bud findes ikke nogen speciel idealisering i
evangelierne, uden hvad der gjælder menneskekjærligheden i
almindelighed. De 9de og 10de bud hos Luther er derimod et og samme bud hos
Moses, og det var tydeligvis opfattet med specielt hensyn til de skikke
og det barbari, der var raadende i den mosaiske tidsalder. Men ogsaa
for os indeholdes der et forbud mod aabenbar vold og berövelsen af
andres eiendom, være sig hus og hjem, husfolk, menneskelig og
borgerlig frihed, fred og samvittighedsro eller hvad andet, som ham tilhörer.
Det er saaledes et bud mod despotismen, misbrug af magten, vold og
fortrykkelse, under hvad form det aabenbarer sig, om end præsterne
har forsögt at forkvakle dette ved at give det en helt anden og
fuldstændig bagvendt betydning.
Om den israelitiske profet havde levet i vore dage, vilde visseligen
flere bud være komne til, saasom mod drukkenskabslasten, hovmodet,
födselsaristokratiet, gjerrigheden, og fremfor alt,et bud, der bestemte,
at ingen fik gjöre sig selv eller nogen anden til slave, en sag, der er
aldeles imod tidsalderens anskuelser. Hele fortiden havde slaver, og
jödefolket havde ogsaa saadanne, der dels var kjöbte dels tagne til
fange, men som dog udgjorde den tids tjenerklasse. Den frie arbeider
var aldeles ubegkjendt for de gamle, og i selve Platos idealistiske
republik er slaverne en absolut nödvendighed.
eller at forlene os kraft til rigtigt dygtigt at prygle eller til og med
masakrere vore personlige uvenner? Og er ikke alt sligt en haan og
en spot over kristendommens kjærlighedslære?
*) Rimeligvis mest kvinden, idet manden havde ret til at tage eller
forskyde kvinden efter behag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>