- Project Runeberg -  Mennesket : dets oprindelse, liv og bestemmelse betragtet fra et naturhistorisk standpunkt /
214

(1896) [MARC] [MARC] Author: Nils Lilja Translator: Richard Sophus Nielsen Sartz With: Karl af Geijerstam
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Opdragelsesarbeidet og Budene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214 MENNESKET

praktisk betydning. Thi, i forbigaaende bemærket, havde israeliterne
hverken nogen födsels eller arveret til det land, de drog ud forat
erobre,og i hvilket Abraham samt hans sön og sönnesön boede som
fremmede, idet de drev sit kvæg paa kanaaniternes græsgange. Landet
havde sine egne indbyggere, og israeliternes tog kan blot ansees som
en indvandring af en stamme, som med sværd i haand fortrængte eller
nedsablede landets fredelige folk, hvorfor et saadant indfald maa
ansees for stridende mod folkeretten i almindelighed.

At elske og fölgelig ære fader og moder er et af naturens ædleste
moralbud, uagtet dette kun gjælder forældre og dem, der staar i deres
sted, og ikke kan udstrækkes til lærere, husbonder, övrighed og
foresatte, hvor man kun skylder lydighed, saa langt som samfundslovene
foreskriver.

“Du skal ikke slaa ihjel,” heder det uden videre forklaring.
Hverken dig selv eller andre er naturligvis meningen. Men i evangeliet
heder det, at den der blot fortörnes paa sin broder, skal være skyldig
til dommen, og at man skal slutte venskab med sine fiender, saaat
selve hadet er en forbrydelse mod dette bud i henhold til
kristendommens forskrifter. Men er drab for den enkelte forbudt, saa maa det
ogsaa være det for staten og magtens haandhævere, hvorfor dödstraf
er barbari. Staten har ret til at gjöre enhver fredforstyrrer uskadelig
for samfundet, men livet derimod har intet menneske magt til at
beröve nogen uden med vold, og vold er aldrig nogen menneskeret.
Endnu mere maa krig være forbudt, som ikke er andet end et stort
menneskeslagteri,og saa meget mere barbarisk, som de mod hinanden
opstillede hære aldrig har gjort hinanden noget ondt eller er
personlige uvenner.

Soldaten er den ynkeligste af alle mennesker; thi han er blot en
maskine, der blindt maa adlyde; om den röst, der befaler, er
menneskelig eller umenneskelig, angaar ham ikke; han har blot at adlyde
den. Derfor er ogsaa tapperhed og ære paa slagmarken blot udtryk for
overgreb,da den sande ære og det sande mod er at være ydmyg,
kjærlighedsfuld og god mod alle samt at vise sig som en mand under livets
prövelser. Opfindelsen af leiede hære, hvilke folket föder og underholder i sit
ansigts sved,er en af magtens og enevældets bedste indretninger forat
holde friheden inden sine grændser og folket i schak,om det begynder
at knurre og forlange flere rettigheder, end man vil indrömme det.
Og krigene i verden vil ei ophöre, för de enten gjöres saa kostbare, at
de bliver umulige, eller folket bliver saa oplyst, at ingen mere lader
sig leie til skarpretterhaandværket. *) Noget ganske andet er et for-

*) At bede Gud “bevare krigsmagten til lands og vands” eller i

krigstid at anraabe ham om seir, er det ikke omtrent det samme som
at bede ham bevare alle landets slagskjæmper og deres haandlangere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 21:13:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mennesket/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free