Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Kulturens Udgangspunkter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVI.
KULTURENS UDGANGSPUNKTER.
Al literatur var oprindelig mundtlig og bestod i begyndelsen i
sange, men blev efterhaanden ogsaa til sagn og vishedsregler eller
ordsprog grundede paa ethvert folks erfaringer i det daglige liv og dets
ulige udvikling. Men medens sangen som rythmisk eller gaaende i en
vis takt ligesom ordsprogene maatte bevares ordret i hukommelsen,
saa var dette derimod ikke tilfældet med sagnene og de mundtlige
traditioner, der varierede ikke blot hos enhver beretter, men endog
antog forskjellig karakter under de forskjellige tidsaldre samt forandrede
sig endog betydeligt nationerne imellem.
Allerede i de ældste tider dannede der sig visse samfund eller
selskaber for ordets bevarelse, hvilke lærte sig udenad alle de gamle sange
og sagn eller opfandt nye. Disse samfundsmedlemmer, der udgjorde
sin tids lærde, stod i stor anseelse, og efter skrivekunstens opkomst,
var det fornemmelig de, som bevarede det skrevne ord for
efterverdenen.
Hos de forskjellige folkeslag har disse personer forskjellige
benævnelser; de kaldes profeter hos hebræerne, rhapsoder og poeter hos
grækerne, barder hos de keltiske folkeslag og skalde hos skandinaverne. *)
Selve “minnes og meistersangere” i middelalderen var ikke andet end
en fortsættelse af disse samfund, som i hele fortiden havde stor
indflydelse. Men kulturen gik ogsaa fremad i andre retninger, ei blot som
poesi og folkesagn. Man gjorde opfindelser og samlede erfaringer i
mangfoldige retninger under stadige fortsatte iagtagelser.
*) Alle disse svarede mere til vor tids publicister og historieskrivere
end vore poeter, samt opholdt sig ved kongernes hcffer, hvor de havde
indflydelse. Mosebögerne og Homers digte lige til Ynglingsagaen og
Rimkröniken er jo intet andet end et slags romantiseret historie, hvor
digt og virkelighed er blandet om hinanden. Menus love hos
hinduerne svarer til de mosaiske beretninger hos israeliterne. Begge
begynder med sagn om verdens skabelse og indeholder love og ceremonier
for folket. Saadanne skrifter er ikke arbeider af en mands haand,
men er bearbeidede af flere og udgjör for en stor del kun samlede
folkesagn og gamle traditionelle skikke. Profeter udgik allerede af en
af Samuel stiftet profetskole. Samarias og Israels riges ældre profe-
217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
