Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Kulturens Udgangspunkter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 219
Hertil kommer ogsaa kinesernes despotiske regjeringsform og
mægtige embedsmændsklasse, opstillet og ordnet ligesom efter et
exercisreglement, og deres isoleringssystem og afsondring fra andre nationer,
fra hvilke de i aartusinder har holdt sig ordentlig indmurede.
Det er imidlertid antageligt at dannelsens förste elementer har
banet sig vei cver Himalajabjergene fra Kina til hinduerne. Thi
ifölge nyere forskninger har man grund til at anse denne asiatiske
orient som kulturens egentlige vugge samt hele vesterlandets dannelse
fra begyndelsen stammende fra fortidens folkeslag ved Himmalajas
fod eller Ganges’s strande. Men i dette herlige klimat med hele sydens
liherale yppighed antog ogsaa den förste dannelse ei blot en barnslig,
men en saa luxuriös og orientalsk karakter, at den netop paa grund af
denne overspændte svulstighed er vanskelig at faa rede paa, idet digt
og sandhed, sagn og virkelighed ligger saalededs sammenrodede, at
endog dens senere produktion ligner en lysthave i perspektiv, der
visselig fortryller, men hvor intet tydeligt eller særskilt billede egentlig
kan udskilles.
Europa, som baade fra Kina og af sanskrit-literaturen ventedes sig
noget nyt af uendelig værdi for menneskeslægtens og dannelsens
historie, er helt og holdent bleven skuffet i disse forhaabninger. Man
har ikke fundet andet end en forvirret blanding af digt og virkelighed
fra den menneskelige kulturs uudviklede barndomstid. Men fra
orienten udbredte denne poetiske civilisation sig til perserne, kaldæerne
og egypterne samt andre folkeslag, hos hvem man finder spor efter
österlandske indvandrere. Man ved ikke, om kulturen i disse lande
har udviklet sig til et höiere og mere selvstændigt standpunkt, men
om saa er, saa har alle tegn derpaa forsvundet for efterverdenen. Fra
hinduer, arier og jöder har man dog skriftlige beretninger i behold.
Men det er dog troligt, at phönicierne, som et praktisk og söfarende
folk, forögede kulturen, som derfra overflyttedes til Grækenland for
der i en betydelig grad at udvikle sig og blive moder til den
vesterlandske kultur og verdensdannelse i almindelighed.
Grækerne var ikke blot de frieste, men ogsaa de mest kultiverede
af alle fortidens nationer, og hos dem var ikke dannelsen indskrænket
til enkelte personer, men var hele folkets fælleseiendom. Der findes
ingen kunst eller videnskab, som ikke hos dem har havt sine om end
ufuldkomne representanter, og hos 1ingen nation i verden har
verdenskunskaber og dygtighed havt saa stor værdi som hos grækerne, der
ogsaa overgik de fleste andre folk i elegance, smag, skjönhed og
værdighed. For alle tider staar ogsaa den græske dannelse som et
mönster. Men overflyttet til Rom og der lidt efter lidt mere og mere
efterhærmet, antog den en anden karakter og havde ikke mere den
samme glade, friske og olympiske skikkelse som hos grækerne, men
forandredes lidt efter lidt ved den romerske krigsraaheds indflydelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
