Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Gudelære og Præstelist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVII.
GUDELÆRE OG PRÆSTELIST.
Fantasien kan visselig betragtes som et vakkert gjöglespil, eller som
billeder i mörket og som en hel drömmeverden fuld af de mest
opæggende og tillokkende foreteelser; men den er ogsaa forhaabningens
glade lys og livets vinkende paradis samt den eneste himmel, som vi
her paa jorden egentlig har at ty til.
Det er netop gjennem denne indbildningskraft vi bygger de herligste
luftkasteller,der dog forsvinder ligesaa hurtigt, som de bygges, medens
andre og endnu vakkrere indtager deres plads forat gjække os med sin
tilsyneladende tilværelse.
Mennesket, der sjelden er tilfreds med sin nærværende verden,
skaber sig i fantasien gjerne en anden af endnu höiere beskaffenhed, som
det længes til. Og om denne indbildnings verden blev virkelig, skulde
mennesket rimeligvis skabe sig en endnu höiere, hvilket beviser
aandens trang til at udvikle sig i det uendelige. Derfor er fantasien
ogsaa det rosenfarvede forbindelsesled mellem himmelen og jorden,
mellem aandens höiere land og den foranderlige sanseverden. Den er den
indre poet og livets höieste genius, der vinker os opad, med anelser og
harb, med lys og henrykkelse, og uden hvilken vi helt og holdent
skulde grave os ned i jordiske sorger, i bekymringens dyb og arbeidets
hverdagslighed.
Fantasiens börn er visselig ofte lidelsens, men ogsaa glædens,
sollysets og uforgjængelighedens börn, som paa den ene side kan gribes
af livets vemod, men paa den anden henrykkes af dagens skjönhed og
af evighedens forhaabninger. Yderlighederne af glæde og sorg ligger
hverandre ganske nær, og netop derfor maa enhver höiere poetisk
natur til en vis grad komme til at regnes blandt dem, der vender blikket
opad, og som af efterverdenen maaske vil blive betragtede som
fantasiens martyrer. Barnets verden er helt og holdent en fantasiens
verden, hvor torstand og erfaring maa underordne sig den livlige men
ofte enfoldige indbildningskraft. Derfor maa menneskeslægtens
barndomstid have været en tid,da man mindre tænkte end digtede, mindre
levede i den tomme virkelighed end i fantasiens land.
225
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
