Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Gudelære og Præstelist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 MENNESKET
Indbildningen skabte altid noget overnaturligt, fantastisk i
forunderlige gestalter. Man saa livet og dets ytringer, men kunde ikke
begribe det, og hele naturen med al sin skjönhed, sin rigdom og sine
omvexlinger kom saaledes til at give anledning til de mest barnslige
og vidunderlige forestillinger, alt som fölge af indbildningens
livlighed. Men da man ikke alene ser naturens og livets skjönhed, men
ogsaa alt skjönts forgjængelse, og da der desuden i enhver
menneskesjæl ligger en medfödt anelse om et höiere væsen, saa er det ikke
underligt, at man kom til at tænke sig en overnaturlig magt og i
fantasien skabe sig et höiere land end jorden.
Ubestrideligt var solen, som dagens lysende, varmende og livgivende
stjerne, der hver morgen gjenfödte den slumrende jord til glæde og
liv, den naturgjenstand,der vakte menneskets fornemste
opmærksomhed, og som först kom til at betragtes som et höiere væsen, der daglig
besögte jorden med sin kjærlighed og velgjörende kraft. At solen var
menneskets förste Gud, der i tidernes begyndelse havde sine talrige
tilbedere, er ikke alene ganske naturligt, men kan ogsaa historisk
paavises. Men der kom tider, da man ikke længere fandt sig tilfreds
med solen som sin gudsmagt, hvorfor man skabte sig en höiere
personlighed, menneskelighedens Gud, der havde magten over solen
saavel som over andre naturkræfter f. ex. torden og storme.
Thi alt eftersom en indbildte sig et, en anden et andet, fik man tid
efter anden en hel himmel, olymp, eller hvad man behager at kalde den,
med gudevæsener udstyrede paa menneskevis, hvilke man paa
forskjellige maader forsögte at vise sin ærbödighed forat være i deres tanker og
vinde deres hengivenhed. Thi saasnart mennesket fik nogen eiendom
og havde opnaaet at forskaffe sig noget, en fisk eller noget vildt, saa
ansaa det sig forpliget til at tilbyde det bedste deraf til sit höiere
væsen for derved at skaffe sig en hjælp ovenfra ved alle sine mere eller
mindre mærkværdige foretagender.
Man byggede baal paa höiderne, man byggede stenaltere og man
ofrede saavel förstegröden af sin fangst som förstegröden af sine
hjorder. Og jo höiere rögen eller luen steg tilveirs, desto mere
tilfreds var man, idet man derigjennem troede at se et ganske tydeligt
tegn paa et höiere velbehag og paa at en söd lugt eller en stegeos havde
fundet veien til de fine næser ved offergudens trone. Snart opkom
der ogsaa lovgivere og præster forat tage vare paa folket samt dets
politiske og aandelige anliggender. Der tandtes altid nogen listig mand,
der var more fordomsfri end de andre, og som havde lyst til at faa
overvældet, og som derfor fremtraadte forat give love og retsregler for
folket samt forat ordne dettes gudelære og de ydre ceremonier.
Paa denne maade kom man til at fabrikere guder i det uendelige paa
samme maade, som man nu i England fabrikerer gudebilleder for ki-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
