Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Gudelære og Præstelist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 227
neserne. Man fik guder, gudinder og halvguder i hver krog, ei blot i
himmelen, men ogsaa paa jorden, saa at hver bakke, hver bæk og hver
busk havde sin egen guddom. Og disse gudsvæsener tillagde man alle
menneskelige lidenskaber og omskiftelser saa at man paa den tid havde
lige stor dygtighed i at digte gudesagn, som vi i at skrive romaner og
kjærlighedsviser, hvorfor man gjerne kan sige med Torild, at den gamle
verdens tyve tusind guder i det hele ikke var andet end daarens værk.
Men udenom dette fandtu man ogsaa paa at dyrke og tilbede levende
dyr, saavel oxer, som andre kreaturer, og især de dyr, som man
frygtede, eller som for menneskene var til stor nytte. Man udstyrede disse
dyr med alleslags brogede klæder, der skulde være et slags gudedragt;
man viste dem ærbödighed, og selve præsterne böiede knæ for oxen,
som sit höieste ideal og fornemste overhoved. Ligeledes gik det af
brug at ofre paa höiderne, efterat præsterne havde opfundet kunsten
at bygge templer forat være tempelforvaltere og have opsigt med den
overflödige offermad. Thi efterat de selv tog hele ofringen i sine
hænder, gik slagtofrene ikke mere op i rög, men kom snarere i gryden og
paa stegespiddet i præsternes kjökken for derefter at serveres ved
bordet, hvor man hver dag levede i herlighed.
Alligevel hændte det ikke saa sjelden, især efterat det var bleven
skik at have konger og keisere, at nogen af den tids magthavere, der
syntes at ophöielsen kundo lönne sig, erklærede sig selv forat være
guder og borttog baade tempelskatten og offermaden lige for præsternes
næse. Man fandt ogsaa paa i templerne at have gudebilleder, der paa
den mest klodsede maade formedes af ler, tilhuggedes af træ eller
stöbtes af metaller. Disse guder kostymeredes hver og en efter sin art og
tilbades höitideligt. Paa samme maade gjorde man sig allehaande
husguder til hverdagsbrug, hvilke dyrkedes under de galeste ceremc
nier, ligesom det er bekjendt, hvorledes man opförte sine vilde
buddanse omkring den gyldne kalv i israeliternes leir i örkenen. Det
fineste og mest romantiske ved disse præsternes tilstellinger var
alligevel indförelsen af tempeljomfruer til visse hellige forretninger, og
dertil valgte man de vakreste piger i landet, der modtog et saadant
tilbud med stor glæde, da værdigheden medförte lige stor ære som at
kaldes til hoffet i vore dage.
Naar nu præsten vilde besöge sin skjönne, klædte han sig i
tempelgudens habit og opförte sig saa höflig og graciöst, at pigen ikke kunde
tro andet, end at hun havde fundet speciel naade for gudens öine og
var bleven hans udvalgte elskerinde. Det hændte ogsaa, at præsten
paa forhaand bebudede, at den eller den af tempelpigerne kunde vente
sig en saadan naade af en guddommelig aabenbarelse. Indretningen
var saaledes et præsteligt harem under det fromme udseende af en
hellig og höitidelig organiseret tempeltjeneste. Men de börn, der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
