Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Gudelære og Præstelist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 231
Selv Moses var en af fortidens præster, opdraget hos egypterne og
under den lange tid, han vogtede sin svigerfader den egyptiske præst
Jetros faar i örkenen, gik han maaske og udspekulerede den plan at
blive sit folks befrier og lovgiver samt gjorde udkast til sine love, idet
skilt opbyggede tempelsteder. Af saadanne havde man tvende, som
grækerne kaldte Heliopolis (solens stad). en i Egypten, paa egyptisk
On (1 Mos. 41: 45), samt en i Syrien ved Libanon, paa syrisk Balbek,
af hvilke herlige ruiner endnu forefindes. Israeliterne medförte
soldyrkelsen fra Egypten og optcg derfor med begjærlighed nabo folkenes
Baal og Molokdyrkelse. Denne sidste havde sin fornemste offerplads
inærheden af Jerusalem i Hinnoms söns dal (navnet efter en der
koende kananeer, Josua 15, 8), hvor stedet endnu kaldes Tophet eller
Tophel, (forbrændingsplads), og hvor den hule kobberstötte var
opstillet, i hvilken mennesker, især börn, ofredes ved at brændes tildöde i
den glödende billedstötte. Molok er altsaa her det samme som den
egyptiske Apis, der ogsaa dyrkedes i en oxes billede. Ialmindelighed
fandt menneskeoffringer sted ved alle de raa folkeslags offerfester. Et
sagn gik blandt jöderne, at i Hinnoms dal skulde ormen aldrig dö og
ilden aldrig udsklukkes (der fra stedet hos Es. 66: 24, Marc. 9: 43—
48). Lige barbarisk var den dyrkcelse, der egnedes den syriske og
phöniciske Astarte (i bibelen Astareth eller Astaroth) maanens
sindbilleder, rimeligvis egypternes Isis, grækernes Io og Aphrodite, romernes
Juno og Venus, nordens Frigga og Freja. Ved disse fanatiske
Astartefester gav alle kvinder sig offentlig til pris til hvemsomhelst, og de
udsvævende ynglinge gjorde slut paa legen ved at gilde sig selv.
Hos alle saadanne folkeslag havde man ogsaa hemmelige
præsteselskaber, hvor man iagttog visse mystiske ceremonier og havde et slags
ordenshemmeligheder, og til hvilke ingen uindviet fik adgang, hvorfor
man troede, at disse bedragere forvarede nöglen til hele livetsgaade
og sad inde med de vises sten. Disse hemmelige selskaber kaldes
mysterier. Fra Egypten havde de udbredt sig til Grækenland i de
bekjendte Eledsinske mysterier. Dertil havde præsterne opfundet
saakaldte orakler, hvor man gav spaadomme om kommende ting,
sædvanligvis saa dunkle og tvetydige, at de kunde fortolkes paa flere maader.
De ældste i Grækenland var i Dodona, hvor en del hule egetræer gav
lyd eller svar gjennem en eller anden hemmelig indretning. Mest
bekjendt er oraklet i Delphi, en præsteindretning med fem valgte
ypperstepræster og rigt begavet med eiendomme og skattebönder, hvor man
samlede umaadelige rigdomme. I templet, som var omgivet af en
mur og laa midt imellem flere smaa templer, stod en gylden trefod,
cg paa den sad præstinden, der kaldtes Pythia, og gav orakelsvarene.
Hun paastodes at blive inspireret af en rög, der steg op af en hule
under trefoden. I Rom spaaede man af fuglenes tlugt og offerdyrenes
indvolde, gjennem særskilt aflönnede spaamænd eller tegnudtydere,
der ofte drev gjæk med sin sag. Desuden havde man de Sibyllinske
böger, der antoges at indeholde Roms skjæbne og holdtes meget
hemmelige. Alle disse storartede bedragerier forsvandt og udryddedes
under kristendommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
