Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Gudelære og Præstelist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 MENNESKET
han lærte at kjende hver plet og hver kilde i den örken, som han siden
gjennemvandrede. *)
Han vilde stifte en teokratisk stat med Jehova, den national
solgud, som dens höieste overhoved og havde den fortjeneste fremfor
andre af fortidens præster, at han blot forkyndte en Gud, mægtigere end
alle andre guder, der visselig ikke var nogen kjærlighedens og fredens
gud, men en hævnens, der straffede fædrenes misgjerninger paa
börnene i tredie og fjerde led, men som ifölge en senere lov ikke maatte
dyrkes under noget fabrikeret gudebillede. Israeliterne var derfor de
eneste blandt de ældste folkeslag, der ikke lovligen kunde fersyne sig
med husguder eller andre ærefrygtsindgvydende guddommelige
sindsbilleder. Dette tilhörte dog en senere tid og selv David havde sine
smaa husguder i reserve ved sine musikalske andagtsövelser.
Hvorvidt den af Moses forkyndte Jehova paa samme maade
dyrkedes af de israelitiske stammofædre er vel ikke saa sikkert. Det synes
ialfald tydeligt, at Abraham hyldede menneskeofring og overlod sig
til en vild Moloksdyrkelse, da han holdt paa at ofre sin egen sön.
Man ved ogsaa, at Rachel stjal med sig sin faders husguder forat have
dem til tröst under nomadelivets ensformighed. Det maa dog
almindelig erkjendes, at Moses var en af fortidens mest oplyste og ypperste
*) Paa samme tid som han selv optraadte som sit folks feltherre,
historieskriver, lovgiver og ordner af gudsdyrkelsen og de præstelige
ceremonier, gjorde han sin broder Aron til ypperstepræst og sin söster
Mirjam (Maria) til profetinde d. v s præstinde, samt sin slægt eller
hele Levi stamme til en arvelig præstekaste, som det övrige folk skulde
föde og underholde, og som havde baade sin aandelige og verdslige
myndighed ligesom præsterne i vore dage. Loven om disse præsters
underhold, om tiende og lignende, synes ikke ofte nok at kunne
gjentages i den mosaiske lovgivning. Men de love, som Moses fastsatte
for sit folk, holdt han ikke selv i alle dele. Han forböd f. ex
israeliterne i sine ægteskaber at beblande sig med fremmede folk (2 Mos.
34: 16; 5 Mos. 7: 3), men selv tog han en ethiopisk kvinde til hustru,
hvorover hans slægtninge, baade broder og söster, forargede sig (4
Mos. 12: 1). Mon ikke—hbetragtet med profane blikke,—en stor del
af den glorie, hvormed den almindelige folketro omgiver flere af “de
hellige Guds mænd” i det gamle Testamente bortfalder? Forekommer
ikke Josva eller Joschua som en den tids Attila eller Tamevrlan, eller
den stærke Samson som altfor enfoldig og lettroende, og Samuel som
en listig og mod sit kongehus forædersk diplomat, da han i
hemmelighed salvede en anden til konge? Bliver ei David en mand, der gjör
sig skyldig i overgreb, idet han tiltvang sig en fremmed trone, hvor
lykkelig og s ierrig hans regjering forövrigt var? Var ikke Salomon
en österlandsk sultan med tusinder af kvinder i sit harem og omgiven
af det orientalske despotis luxus og herlighed? Synes ikke den af saa
mange sagn og underlige gjerninger omgivne profet Elias at være
intolerant og barbarisk, da han lod Baals præster forhexe, ligesom Elisa,
da han gjorde sin tjener spedalsk og lod nogle uvidende gutter
sönderrives af björne? j
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
