Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Gudelære og Præstelist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET ; 235
lovgivere, uagtet man egentlig ikke ved, hvilke love, der oprindelig
udgik fra ham, og hvilke der er tilkomne i en senere tid, eftersom
samfundet udviklede sig.*) Det er nemlig faktisk bevist at
Mosebögerne hverken er skrevne af Moses eller i hans tidsalder, men at de i
sin nuværende skikkelse skriver sig fra en langt senere tid,
formodentlig efter fangenskabet. Og ligesom det antages, at Moses selv
knapt har skrevet noget, ikke engang tavlerne, saa er man temmelig
enig om, at 5te Mosebog er et endnu senere produkt end de andre
Moseböger, rimeligvis fra makkabæernes tid. **)
*) At Moses har hentet sin gudelære og sin præstelige indretning
fra Egpyten, sser man tydelig, naar man sammenligner den med et i den
senere tid opdaget egyptisk skrift kaldet “De dödes bog.” Dette skrift,
der udgjör en 34 m. lang papyrusrulle, forvaret i Turin, er udgivet af
Professor Lepsius og oversat af Seyffarth. Deri beskrives paa et
sublimt poetisk sprog en eneste Gud, altings skaber, som blandt andet
kalder sig “Jeg er jeg” næsten ensbetydende med Jehova. Der tales
om tre slags præster ligesom hos Moses, og det er ganske sikkert, at
sagnet om skabelsen, Eden, syndefaldet, sprogforvirringen,
syndefloden m. m. er af persisk oprindelse,og at forfatteren af Mosebögerne har
sat dette i forbindelse med Abrahams historie.
**) Naar en stor og overlegen mands historie ikke skrives af
troværdige og fordomsfrie öienvidner eller samtidige personer, men i en
senere tid efter folkeberetningen, bliver den altid fuld af sagn og
vidunderligheder; thi i folkesagnet kan alle store mænd gjöre
underverker Hvilken sagnrig underverkshistorie skulde vi ikke faa om Karl
den 12te, ja selv om Bellman, ifald den skreves efter folkets
berettelser, og dette fra en oplyst tid? Hvor meget mere da i en tid af
overtro, da folket blændedes og forbausedes af næsten alt.
Mosebögerne indeh slder saadanne sagnberettelser, samlede fra forskjellige
hold, enten efter skriftlige kilder eller mundtlige sagn sammenflikkede
og forbundne til et helt maaske over 1,000 aar efter Mose tid. Först
med Abraham begynder her en historisk virkelighed, omend stundom
blandet med sagn og underlige gjerninger Alt det foregaaende kan
helt og holdent regnes til sagnomraadet, hvor sindrigt det end kan
vær sammensat, uagtet flere modsigelser forekommer der. Til et eller
andet enkelt faktum kan der maaske ligge en historisk grund, saaledes
som til historien om en person (her kaldet Noah) som i en baad eller
et fartöi reddede sig fra en stor oversvömmelse. Selv Moses,
(Moysches = “den der er optaget af vandet,” navnet er egyptisk), opdraget
ved hoffet samt indviet i de egyptiske præsters (magikernes,
troldkarlenes) kunster-og hemmeligheder, i deres bogstavskrift,
hieroglyfkjendskab og gudelære, og som saaledes stod paa höiden af sin tids
videnskabelige dannelse og theosofi, maatte altid være en mand, hvem
sagnet tillagde höist usædvanlige egenskaber. Lige fra födselen er hans
liv opfyldt af mærkelige tildragelser. Han opfostres af den egyptiske
kongedatter og ammes af sin moder. Han saa en brændende busk i
örkenen, fra hvilken en röst tiltalte ham og befalede ham at optræde
som profet, frelser og lovgiver for sit folk. Han sendte Farao og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
