Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Kristendommen og Civilisationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 245
En til udseendet ringe mand af folket og arbeidsmand, menneskenes
sön som han selv kaldte sig og Guds egen sön i en tjeners skikkelse,
forkyndte en anden lære, end den man för havde hört paa jorden.
Han prædikede om kjærlighedens Gud og om broderkjærligheden, me-
standhaftighed i troen, i hvilken de med glæde gik den værste tortur
og grusomste död imöde,—alt dette vakte en vis begeistring og
beundring og opfordrede til efterfölgelse Samt sluttelig 6) den paa den tid
almindelige tilböielighed for sværmeri, mystisk grubleri og hemmel
ighedsfulde symboler, underværk og lignende, hvilket gjorde, at mange
lærde, ikke olot mystiske sværmere, men i stilhed grublende eller
tænkende mænd gik over til kristendommen. Af disse bedömte enhver
den efter sine ideer. Især syntes man i kristendommen at finde en
höiere aabenbarelse af Platos ideelle philosophi, hvorfor flere
platoniske philosopher blev kristne, saasom Anthenagoras, Justinianus
Martyr med flere af kristendommens mest udmærkede mænd. Denne
jagen efter det mysteriöse og hemmelighedsfulde fandt i
kristendommen rig næring. Derfra skriver sig de mange philosopherende sekter,
til en begyndelse fra kristne jöder efter eneiske lærebegreber, for en
del hentede fra de gamle magikeres og persernes religionslære.
Allerede paa apostlernes tid opstod saadanne sekter gjennem Simon
Magiker eller troldkarlen (Ap. Gj. 8: 9, 13, 18—24), Hermogenes, Nicolaiter
(Aab. 2: 6, 15) m fl, af hvilke nogle lærte, at Jesus var blot
menneske, andre, at han gjennem en overnaturlig undfangelse var födt af
en jomfru, andre, at hans ophold paa jorden vel var en historisk
sandhed, men blot tilsyneladende og en synskvervning m. m. Flere var
strænge asketer og ivrede for faste, spægninger, afsondring fra andre,
et helligt fra hele verden adskilt liv, forböd ægteskab, hvilket
allerede Paulus kalder en djævlelære (Tim. 4: 14), hvor der advares mod
taabelige spörgsmaal, jödiske myter m. n 1 Tim. 1: 4; 4, 7; 6: 20,
21; 2 Tim. 2: 16—18; 3: 1—10; 4: 3, 4; Tit. 1: 4; Col. 2: 8 (mod
gnostikerne?) etc. og hvor man 2 Tim. 2: 17, 18, faar vide, at
Hymenæus og Pheletus lærte,at opstandelsen allerede var skeet. Mest
mystisk af disse sekter var dog gnosticismen med sin lære om demiurgen,
æoner, pleroma, logos m. m., en blanding af jödernes, Zoroasters,
Platos philosophiske sætninger tilsatte med kristne. Gnostikerne delte
sig i flere sekter, men de mest fantastiske var dog i österlandene
Læren om logos (ordet) i det fjerde evangelium, hvilken hentedes fra
Philo og den jödisk alexandrinske philosophi, fra hvilken ogsaa
gnostikerne egentlig udgik, spillede gjennem tiden en vigtig rolle ei blot
hos gnostikerne, men ogsaa inden den ortodoxe kirke. Endnu mere
fanatisk var manichæismen, stiftet af en persisk magiker, Mani (227—
277), der sammenblandede zoroasterske, bramanske og buddistiske
ideer med kristendommen. Begge disse sekter existerede i det sjette
aarhundrede Ogsaa i vesterlandene opkom fanatiske splittelser og
man laa længe og stredes om hvorvidt Jesus var af samme eller ulige
væsen med faderen, om den helligeaands udgaaen fra faderen eller
sönnen eller begge, og andre for menneskefornuft en uudgrundelige sager,
om den rigtige dag for höitideligholdelsen af paasken, om kirketugten
m. m. Man fik arianer, donatister, pelagianer og flere lignende sekter,
der laa i strid med hverandre, og strömme af blod flöd under den vil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
