Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Kristendommen og Civilisationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 MENNESKET
dens han derimod klandrede den rige, de pralende præster, hovmodet,
egenkjærligheden og den utidige higen efter denne verdens gods.
Og han færdedes ikke blandt de lærde, blandt aristokratiet eller
blandt præsterne, men hos det af naturen gode men uvidende folk,
hvor han helbredede de syge, tröstede de sorgfulde, underviste,
formanede og tjente i hytterne og paa marken, i templet og i synagogerne. *
Fremfor alt viste han menneskeheden et mönster paa kjærlighed,
fordragelighed, ydmyghed, taalmodighed, fortröstning og standhaftighed
uden at vige fra sit maal eller svigte under byrden selv i dödens öieblik.
deste fanatisme Disse stridigheder fremkaldte ofte foragt for de
kristne og gav anledning til flere bitre skrifter mod kristendommen,
saasom fremtor alt af den platoniske philosoph Celsus (omkr. 250) af
den tvivlende og humoristiske Lucianus fra Samasata i Syrien(omkr.
200), der ved satirens vaaben lige skaanselslöst angreb hedendem og
kristendom, og senere af den grundige nyplatoniker Porphyrius († 304)
med flere andre. Keiser Julian (360—363) og hans samtidige
Libanius er de sidste hedenske forfattere af betydning. Under Theodosius
(378—395) var alt hedensk forbi, folket forbödes strængt at tage sin
tilflugt til ofringer og profetier,afgudstemplerne ödelagdes, Vestas
hellige ild slukkedes, orakler og sibylliner forstummede, og seirens alter
borttoges fra det romerske senats curica. ;
*) At legenden og de fromme sagn har sin andel i folkeberetningen
om enhver stor mand ved vi fra hele verdenshistorien. Det samme
finder vi ogsaa i evangeliernes forskjellige beretninger om Jesu
barndomstid. Kun Matthæus og Lukas taler derom. Begge omtaler hans
overnaturlige undfangelse, uagtet begge besynderligt nok nedleder
hans herkomst fra Abraham, ikke fra hans moders men fra Josefs
slægtregister. Lukas er i disse beretninger mest omstændelig og har
tillige en legende om Johannes den döbers födsel. Hos Matth. heder
det blot, at Jesus födtes i Bethlehem, uden at hans forældre,
omstændigheder eller bopæl omtales. Man beretter ogsaa, at magikere, vise
mænd og stjernetydere fra österlandene, rimeligvis Medien, havde seet
en usædvanlig stjerne, der bragte dem til at reise til Jerusalem forat
opsöge jödernes nyfödte konge. Til denne reise medgik naturligvis
adskillig tid, og dog boede Josef endnu ved deres ankomst i
Bethlehem. Magikernes antal omtales ikke. Videre fortælles, at Josef fik
befaling til at flygte til Egypten forat undgaa Herodes, der af frygt
for sin magt lod dræbe alle drengebörn under to aar i Bethlehem,
noget, der ei omtales af Josefus eller nogen anden i den verdslige
historie. Da Herodes var död fik Josef befaling til at forlade Egypten
og reise hjem. Men det tillægges videre, at da han hörte, at Herodes’
sön Archelaus var raadende i Judæa, turde han ikke bosætte sig der,
men flygtede til Galilæa og slog sig ned i Nazareth. Heraf sees klart,
at han för altsaa har boet i Bethlehem eller et andet sted i Judæa.
Lukas har derimod beretningen paa en anden maade. Han siger, at
Jesu forældre boede i Nazareth, og at Josef som værende af Davids
hus og slægt (medens Maria var af Levis slægt), maatte med sin
trolovede hustru indfinde sig i Bethlehem forat lade sig indföre i mand-
—
iŶ—ŶÊ—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
