Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Kristendommen og Civilisationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 MENNESKET
Men hverken de jödiske præster eller de romerske legioner
formaaede at kvæle den nye lære om den korsfæstede eller tilintetgjöre den
sig mere og mere udbredende kristendom, uagtet alle de inkvisitoriske
midler, der dertil bragtes i anvendelse baade inden og udenfor
jödeland. Den förste kristne kirke dannedes ikke efter templet, men efter
synagogen, det var et slags offentlig læreanstalt, hvor man samledes
paa helligdage og forelæste og fortolkede Mose og profeternes skrifter
for de forsamlede tilhörere. Synagogen havde en forstander, en
almisseuddeler og en tolk, som paa det almindelige folkesprog oversatte
hvert stykke, som forelæstes, idet det gamle hebræersprog var
forsvundet og uddödt under det babyloniske fangenskab. Paa samme
maade samledes man om söndagen, der sluttelig efter jödisk skik
antoges som hviledag af de kristne, i den kristne synagoge og forelæste
der saa vel herrens ord som apostlernes breve idet det, der var skrevet
paa jödisk, oversattes paa græsk, hvilket sprog paa den tid var det
verdensprog, som taltes og forstodes i alle de romerske provinser.
Man ved nemlig, at Jesu taler, lærdomme og lignelser i korthed var
optegnende af Matthæus, samt at disse optegnelser siden kaldtes
herrens taler eller ord*), og at de afskreves, forvaredes og oplæstes i
synagogerne til menighedens undervisning.
Den förste kristendom var dog længe og endnu ind i det andet
aarhundrede en fortsat kamp mellem jödekristne eller den blandt flere af
apcstlerne gjængse anskuelse, at Kristi rige blot skulde gjælde
omskjærelsen og jödefolket, og hedningekristne eller den paulinske
anskuelse, at kristendommen burde være en lære for alle folk uden
hensyn til de mosaiske love. Derfor söger ogsaa ethvert af det nye
testamentes skrifter at forsvare enten den ene eller den anden af disse
anskuelse eller at være formidlende **)
gede grav, (jöderne pleiede at lægge sine döde i saadanne udhuggede
og med en sten lukkede grave), alt dette omtales tydeligt. Derimod
nævnes der intet om hvorvidt han viste sig med eller uden klæder efter
opstandelsen (maaske det sidste iflg. Joh. 20: 27), ligesom man ikke
hos nogen forfatter har nogen beskrivelse af hans ydre skikkelse og
udvortes skjönhed.
*) Justinus Martyr († aar 163) kalder dem apostlernes erindringer.
**) Allerede tidligt begyndte græskdannede mænd eller saakaldte
hellenister at forkynde en mere frisindet kristendom, og blandt disse
var antagelig den förste martyr, Stephanus. Men fremfor alt var det
den græsk uddannede Paulus, der fuldkommen bröd med jödedommen.
I Romer, Corinther, Galater og förste brev til Thessalonica optræder
Paulus med kraft forat hævde, at loven (dermed mener han ikke blot
de ti bud, men hele den mosaiske lov i almindelighed) og dens
overholdelse ikke gjaldt for Gud og kunde medföre salighed, men troen paa
Jesus alene; at det ikke var tale om udvortes jöde eller omskjærelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
