Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Kristendommen og Civilisationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 251
allerede om morgenen gjennem stadens baggader, for ei at vække
ophidselse blandt folket, til et afsides sted for der gjennem et uhyggeligt
torturmiddel at lide en skjændig död sammen med tidens forbrydere. *)
Men for de forladte og under sorgens magt blödende disciple viste
dog mesteren sig i sin forklarede herlighed, da han allerede morgenen
derefter afrystede dödens baand og opstod af graven med samme
legeme, men ifölge beretningen saaledes beskaffent,at det ikke kan
forenes med de almindelige begreber om legeme. Hvorledes
dennetildragelse gik for sig er vanskeligt at vide, men sikkert er det, at hans
disciple troede derpaa. Og efter at han, ifölge hvad en eneste
beretning paastaar, havde været hos dem i firti dage, spist og drukket med
dem og vist sig for over fem hundrede troende paa en gang, udtalte
han sluttelig sit sidste jerdiske farvel til sine tro ledsagere, som
derefter gik ud overalt og forkyndte ordet, som de havde hört af hans
mund **)
*) Det antages ialmindelighed, at Jesu födsel indtraf i Roms aar
747 mod slutningen af aaret, og ikke i 753, som Dionysius Exigusus
(der indförte vor nuværende tidsregning aar 527 e. Kr.) paastaar, samt
at dödsaaret var Roms aar 786, saaledes efter hans fyldte 38te aar.
At Pilatus, som faa aar derefter hjemkaldtes fra Judæa og sendtes til
Helvetien, der tog livet af sig tre aar senere,er formodentlig en kristen
opdigtelse. Korsfæstelsesstraffen, der rimeligvis skriver sig fra
perserne, havde de jödiske præster med stor ondskab för anvendt mod
flere af esseerne. Om Jesu dödsdag var selve paaskeaften eller ikke,
kan aldrig blive fuldt opklaret, da de evangeliske beretninger herom
ikke er overenstemmende.
**) Mærkeligt er det, at evangelisternes beretninger om tildragelserne
ved Jesu opstandelse ikke stemmer fuldstændigt overens. Den
apokryfiske Johannes er mest omstændelig. Han og Lukas og Markus er
enige om, at Jesus först viste sig for Maria Magdalena. Johannes
siger, at hun först kjendte ham paa stemmen, da han sagde til hende:
“Marial” Ogsaa Mathæus beretter, at han först viste sig for
kvinderne. Det var saaledes en kvinde der ansaaes værdig til at se ham först
efter opstandelsen. Ligesaa sparsomme er evangeliernes beretninger
om hans aabenkarelse for sine venner efter opstandelsen. Rimeligvis
ansaaes dette for at være saa bekjendt for alle paa den tid evangelierne
skreves, at det ikke behövedes at omtales udförligt Ogsaa her er
Johannes mest fuldstændig, men alle beretninger er lidt forskjellige. I
korthed omtales ogsaa dette hos Paulus, 1 Cor 15: 5—8 Kun Lukas
siger at Jesus var hos disciplene i firti dage og talte med dem om Guds
rige. Ifölge Matth. viste han sig paa et bjerg i Gallilæa, rimeligvis
da “for over 500 brödre paa en gang som tilbad ham, men af hvilke
enkelte tvivlede. ” Cor. 15: 6; Matth. 58: 16—17. Om hans
himmelfart nævner Matth. og Joh. intet, Lukas og Markus blot ligesom
i forbigaaende og blot i faa ord. Det mest fuldstændige, men ogsaa
ganske kort, findes derom i Ap. Gj. 1: 3—11. At han efter
opstandelsen havde sit eget legeme af kjöd og blod, aad og drak med sine
disciple og efterlod ligsvöbet i den ligesom en grotte i bjerget udhug-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
