Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Kristendommen og Civilisationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 MENNESKET
og i templet saavel som i fiskeren Petri hus, hos den romerske tolder
Zachæus, hos pharisæerne Simon og Nikodemus, samt hos kromænd
og syndere. Uden at afsondre sig, faste, antage visse eiendommelige
skikke eller engang at rette sig efter den tids mange unyttige
ceremonier eller at feire sabbaten paa samme maade som pharisæerne, deltog
han i disciplenes tarvelige maaltider, levede med dem som en broder,
tvættede deres födder, underviste og formanede, uagtet de endog i
sidste öieblik misforstod ham og troede,at han skulde oprette Israels
rige, istedetfor at være verdens forlöser og himmelens sendebud til
menneskene.
Hele verdenshistorien kan ikke blandt sine helte, skalde,
philosopher, tænkere eller andre menneskehedens foregangsmænd, opvise en
saa höi karakter, saa selvbeherskende, saa ophöiet over alles
tænkemaade, saa rolig og tillige saa inderlig og fölelsesfuld som hans, en
saa simpel, kjærlig og til baade forstandens og hjertets dyb trængende
lære som hans, en saa varm aldrig træt og aldrig svigtende kjærlighed
som hans, eller en saa rolig og ydmyg opofrelse som hans i at lade sit
liv for sine venner. Og man forundres med grund over at de skriftklogo
kunde forfölge og lade dræbe den, der blot lærte kjærlighed og
forsonlighed. Men hvorledes skulde de vel kunne taale, at en tömmermands
ulærde sön, som de foragtelig kaldte ham, vovede at optræde som en
rabbi eller mester i Israel, og det saa meget mere som han ei undlod
skarpt og offentlig at dadle deres selvtillid og hovmod, hvorved deres
egenkjærlighed saaredes, og ved slaaende svar at afværge deres
besværende spörgsmaal. Hans lære maatte ikke paa nogen maade lægges
mærke til, hans helbredelse af syge erklæredes næsten for trolddom,
og han selv skulde for enhver pris ryddes afveien, paa det at hele verden
ei skulde fölge ham og deres egen lære sættes i skyggen. Blot en
hedning, den romerske befalingsmand over vagten ved korset, siges at
have raabt i den döendes sidste öieblik: “Sandelig var denne en
retfærdig mand og Guds sön.”
Af de tre förste evangelierne,der paa grund af sin indbyrdes
overenstemmelse kaldes synoptikerne, er Matthæi det længste og mest
fuldstændige, samt indeholder flere vakre taler, lærdomme og lignelser,
der savnes i de andre. Isærdeleshed har man der hele indholdet af
Jesu bud og lære samlet paa et sted i hans herlige bjergprædiken, der
udgjör hovedsummen af kristendommen (Kap. 5—7). I de hebraismer
eller jödiske talemaader, hvorpaa evangeliet er saa rigt, finder man
stor grund til at antage, at idetmindste en stor del af en uövet haand
er bleven oversat paa græsk fra jödesproget. Adskillige jödekristne
elementer forekommer ogsaa,saasom at disciplene forbödes at besöge
Samarias steder, og beretningen om den kananæiske kvinde, hvor
jöderne sammenlignes med börn og hedningerne med hunde. Men paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
