Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Kristendommen og Civilisationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET ; 265
mönster og beklageligt forbillede*) og eftersom denne præsteklasse
voxte og skaffede sig foröget magt i menigheden, begyndte man at
forfölge hverandre, at erklære hverandre for kjættere og vranglærere, at
udstöde hverandre af menigheden, at holde möder og synoder for ved
afstemning at bestemme grundlaget for den rene lære. Herved opstod
et had,en hadskhed og en meningsforskjerd blandt disse
religionslærere, der var skadelig for kristendommens renhed, medens de i stedet
burde have været enige i al ydmyghed, troskab og kjærlighed.
Der opstod -et aandeligt hovmod, en præstelig undertrykkelse og en
begjærlighed efter at tjene penge ved at beskatte folket. Allerode paa
kirkefædrenes tid begyndte man at indskrænke sakramenternes
forvaltning til præsterne, at döbo selv de nyfödte börn mod betaling og
forklarede for menighederne, at om de personer, der levede som
ægtefolk, ikke kom til præsten og lod sig velsigne, saa erklærede man hele
dette uindviede samliv for skjörlevnet. *)
*) Paa apostlernes og den förste derpaa fölgende eller de saakaldte
apostoliske fædres tid tænkte man aldeles ikke paa nogen ydre kirke
eller paa noget præstedömme, i den forstand, vi har det. Man havde
visselig sin synagoge eller særskilte sammenkomster og
andagtsövelser samt mod slutningen af det förste aarhundrede sine ældste
(presbyteroi1) tilsynsmænd (episkopoi) og sine diakoner og diakoneser, men
dette blot som raadgivere samt for det financielle styre,
almisseuddeling, og sygepleiens skyld, ligesom for oplæsen og oversættelsen af
synagogens skrifte., men forövrigt var alle brödre og jævnlige, uden at
nogen bestemt person döbte, uddelte nadværen eller forresten havde
nogen særskilt myndighed eller noget previligium fremfor andre Först
efterat forfölgelserne mod de kristne begyndte i det store og efter et
fra magtens side konsekvent system, fandt disse det raadeligt mere og
mere at forene sine stridende anskuelser og at forene sig i ordnede
kirkesamfund under valgte ledere eller præster, hvorunder man tog det
mosaiske præsteskab til mönster. Der var visse ærgjerrige personer,
der higede efter magt i menigheden, hvem det lykkedes at drive denne
ordning igjennem. I de saakaldte Ignatianske breve er disse ideer
konsekvent udtalte; thi der kræves bestemt præstevælde og episkopat.
Disse breve skreves og udbredtes i Ignatii navn forat give dem
anseelse, uagtet det nu er paavist, at de utvilvsomt er skreven omkring
eller efter aar 150 Ignatius fra Antiochia, Johannes’ foregivne
discipel, förtes ifölge en lidet paalidelig beretning strengt bevogtet fra
Lilleasien til Rom, hvor han led martyrdöden aar 107. Denne reise
gik langsomt, og man foregav da, at han under samms skrev disse
breve til forskjellige menigheder forat styrke dem og give dem raad,
uagtet vagten neppe vilde tilladt den slags skriveri og de deri udtalte
ideer desuden ikke stemmede med hans tid De saa kaldte paulinske
pastoralbreve (til Timotheus og Titus) er skrevne af nogle romere i
Paulus’s navn til fordel for præstevældet. Paulus’s aand findes
hverken i disse eller i. brevene til Col., Ephes. og Phillipper. hvilke alle
synes at være understukne.
*) Se herom Ignatius’s brev til Polykarpus, ligesom hos Clemens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
