Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Kristendommen og Civilisationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 MENNESKET
Alexandria og levede i Rom 140—150, karpokratianer, saturninianer,
doketer m. fl.), hvilke paa mangfoldige maader forklarede
kristendommen allegorisk og opfattede den forskjelligt alt efter de anskuelser de
forövrigt havde. Ebioniterne eller de strænge jödekristne, havde
ogsaa sin allegoriske filosofi, og selv montanismen, ligesom de
elementinske skrifter, er et slags jödekristelig gnosticisme, uagtet
montanismen med sin mere jödiske messiade, sin lære om det tusindaarige rige,
sin tro paa dommens snare komme, sin strænge askese, afsondring og
længsel efter martyrdöden, som oftest hyldedes af de ulærde.
Paulus’s forhold til den tænkemaade, der var mest gjængs saavel i
tiden i almindelighed som blandt hans medapostle,at kristendommen
blot skulde forkyndes blandt jöderne, fremskimter mère eller mindra
aabenbart paa flere steder i hans breve, hvor han omtaler, at jöderne
forböd ham at undervise hedningerne til salighed (1 Thess. 2: 15, jfr.
Ap. Gj. 22: 21, 22), hvorledes han led forfölgelse, fordi han ei
prædikede omskjærelsen (Gal. 5: 11), hvorledes de jödekristne vilde tvinge
de omvendte hedninger til at lade sig omskjære og overholde Mose lov
(Gal. 6: 12, 5, 2, etc ), samt hvorledes han stod op mod Petrus, fordi
denne i jöders selskab undveg hedningekristne, men ikke ellers (Gal.
2: 11—14). Og saa taler han ogsaa om sin ringhed lige overfor “disse
stötter, de höie apostle, der troede sig at være noget og ansaaes forat
være noget” (jfr. 1 Cor 4: 4—13, 9: 1—6 2 Cor. 11: 5; Gal. 2: 2, 9
etc ). I Ap. Gj. 21:21 beskyldes han for at have lært de jödekristne
at opgive Mose lov, ikke at omskjære deres börn m. m. Af
modskrifter mod Paulus’ lære,af hvilke flere fra det förste aarhundrede findes i
behold, ser man, at han stod i saa skarp opposition til den blandt jöderne
almindlige tænkemaade, og at dette ledede til skarpe rivninger. Men
uagtet Paulus med sin nidkjærhed og overlegne begavelse, sin
mangesidede lærdom og sin sans for frihed i kristendommen lærte os, at
Kristus skulde forkyndes for alle folk, og at for ham gjaldt hverken
jöde eller græker, omskjærelse eller forhud, skytter eller barbar, men
kun tro, hjertets omskjærelse og et nyt menneske, saa kunde han dog
ikke frigjöre sig fra visse jödiske forestillinger eller fra visse af
tidens anskuels2r i almindelighed. Men han var dog den, der gjorde
kristendommen til, hvad den er blevet, en universel religion og en
lære for alle folk,da han bröd med jödedommen og erklærede,at Mose
lov var udspillet ved Kristi ankomst til verden, samt at det i
kristendommen blot kom an paa en retfærdiggjörelse i Guds söns tro, og at
der saaledes skulde blive en forædlet, en idealiseret menneskehed.
Snart opstod imidlertid ogsaa i de kristne menigheder en aandelig
myndighed, begyndt som et fædrevælde, der senere udviklede sig til
en fuldstændig præsteklasse med den gamle verdens præsteskab til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
