Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Kristendommen og Civilisationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 271
reformationen og protestanterne, saa har man ofte grund til at
formode, at de gjorde dette mindre af religionsiver, end forat kue
præstevældet og faa den höieste magt i sine egne hænder samt derhos
indrage betydelige eiendomme for sig og kronens regning ved
konfiskering af klostergodsene. Og uagtet feudalvældet og adelens ret til at
behandle sine undergivne efer godtykke mere og mere ophævedes ved
folkets voxende frihedsaand, saa var dog friheden derved ingenlunde
befæstet, men en langvarig religionskrig opstod, i hvilken katoliker
og protestanter for frem med lige stor fanatisme til det blödende
Tysklands og flere landes fordærvelse.
Men Luther selv var ogsaa saa meget et barn af sin tids overtro og
frygt for skygger, at han ikke kunde bringe kristendommen tilbage til
dens oprindelige skikkelse, men bibeholdt en stor del af pavedömmets
vildfareser. Han turde ikke andet end at bibeholde præstemagten,
statskirken, troesartiklerne, absolutionen og den geistlige censur, for-
Olaus Petri. Laurentius Petri.
glemte kjærligheden og satte blot naaden som et middel til salighed.
22 paa dette punkt staar den protestantiske religionsdyrkelse endnu
idag.
Ikke nok med at vi har faaet en ligesaa myndig præsteklasse, og en
ligesaa ufordragelig statskirke som under den katolske tid, er præsten
ogsaa bleven sakramenternes eneste forvalter paa samme tid som man
har bragt mennesket ned til en ligesaa ynkelig stilling,som det havde
paa den mest fortvivlede helgendyrkelses tid.
Med protestantismen blev alligevel aandens rettigheder for en del
erkjendte og forskningen mere fri end för, hvorved fornuftens,
sandhedens og lysets magterbegyndte at grundlægges for en kommende
tidsalder, paa de flestoe steder dog ikke under troeslærens frihed, men
under statskirkens formynderskab. Gryet til en höiere dag ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
