Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. Specerierne og Berusningsmidlerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET a17
Dette let dyrkede kjæmpegræs bliver 2 til 3 meter höit, og modnes
sædvanligvis om vaaren, samt har et straa af 5—7 cm. gjennemsnit,
der ikke er hult men fyldt med den södeste marv. Naar rörene er
afskaarne söndermales de mellem valser, hvorefter saften indkoges,
blandet med saltvand, og afsætter siden det raasukker, der overföres
forat raffineres ved de europæiske sukkerfabriker.
I Nordamerika benyttes saften af sukkerlönnen (maple) paa samme
maade, ligesom hvidbeter benyttes til sukkeravling i Europa. Men
rörsukkeret er dog altid det ypperste, og deraf udföres aarlig
betydelige kvantiteter i form af raasukker.
Nærmest i forbindelse med sukkeravlen staar vingjæringen og
tillavningen af berusende drikke, hvilken skik alligevel er saa ældgam.
mel, at selv Noah tillægges opfindelse af vinen, og det fortælles om
ham, at han tog sig en og anden rus, da han var kommen til ro efter
sin vovelige seilads paa syndeflodens bölger. Og i den græske
gudelære er Dionysos den förste vindistillator og en værdig representant i
de glade brödres lidt fugtige aftenselskab.
Hos alle folk, baade vilde og civiliserede, har man sine mere eller
mindre simpelt tilvirkede berusningsmidler, enten direkte fabrikerede
af narkotiske og berusende plantesafter, saasom opium, eller lavede
ved gjæring, destillation og tilsætning af berusende midler under selve
lædskedrikkens tilberedelse.
Vinen er den ædleste ligesom ogsaa den ældste af alle menneskenes
stimulerende drikke. Thi vinranken der oprindelig antoges at stamme
fra Kaukasus, har været det kaukasiske folks ledsager og som fölge
deraf udbredt sig til alle de lande, hvor druerne kan modnes, og
vintilvirkningen lönne sig.
I vore dage gaar vinranken i nord til 51 graders norlig breede ved
Rhinfloden, paa vestkysten af Frankrig til Nantes ved 4728, i öst i
Schlesien til 490, hvorefter dens grændser strækker sig til Kina og det
Kaspiske hav. Og mod syd gaar den paa de Kanariske öer til 27 ,
fölger derpaa den afrikanske kyst til Egypten og Persien 290, hvilket
saaledes i nord og syd udgjör dens belte paa den gamle verdens
nordlige kontinent. I Nordamerika, hvor indenandske druer dyrkes til
vintilvirkning, gaar disse ikke höiere end til 370 i Ohio, til 3860 i Ny
Kalifornia, medens dens grændse mod syd er 260 i Ny Biskaya og 32
i Ny Mexiko.
I den sydlige hemisfære gaar vinranken ikke længer end til 400
sydlig bredde, dyrkes i Chili og Buenos Ayres, gaar til 34 paa Ny
Holland og ved Cap, der er bekjendt for sin fortræffelige vin, idet man i
hele jordens varme bælte og mellem vendekredsene erstatter druens
meget besungne drik med den ligesaa fortræffelige palmeviu, der
i forskjellige tragter tilberedes af forskjellige palmesorter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
