- Project Runeberg -  Mennesket : dets oprindelse, liv og bestemmelse betragtet fra et naturhistorisk standpunkt /
322

(1896) [MARC] [MARC] Author: Nils Lilja Translator: Richard Sophus Nielsen Sartz With: Karl af Geijerstam
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Agerbrug og Haveddyrkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

322 MENNESKET

hvede, rug, byg og havre; c) kalkvæxter, der fornemmelig indeholder
kalksalte, hvortil hörer klöver, bönner, ærter, vikker og tobaksplanten.

Som fölge af kjendskabet til planternes hovedbestanddele kjender
man saaledes deres behov og næringsmidler og kan beregne, hvilken
jord, der egner sig for hver enkelt væxt, samt hvorledes jorden skal
gjöres frugtbar og brugelig for den sæd, man vil avle, paa samme tid
som videnskaben lærer os ved hjælp af andre midler at erstatte de
stoffe som jorden har tabt ved planternes opbrugning af dens kemiske
nærende stoffe.

Gjödning og vexelbrug hörer til disse jordens forbedringsmidler.

Som regel antages det i almindelighed at man efter en kaliplante
lader en kiselplante fölge og efter denne en kalkplante, ved siden af
meget andet, hvorom landbrugsvidenskaben i vore dage giver de mest
oplysende og vidtlöftige oplysninger. Men naar vi taler om landbruget,
saa maa vi ikke forestille os, at dette drives paa samme maade eller
har gjort de samme fremskridt i alle dyrkede egne af jorden, da det
tværtimod har en ganske forskjellig karakter efter folkeslagenes
forskjellige udviklingsgrader.

Naar der er spörgsmaal om jordens ulige frugtbarhed, bör man ikke
overse den nu sjelden overtænkte men dog vigtige omstændighed, at
menneskene selv har gjort hele landskaber og verdenstrakter öde og
ufrugtbare ved helt og holdent at udrydde skovene, naturens prydelse
og den nödvendige beskyttelse for alt andet planteliv. Store stepper,
öde lyngheder og nögne kyststrækninger har været frugterne af denne
udryddelseslyst. Begyndt i Asien har skovödelæggelsen fortsat i
Europa og holder nu som bedst paa at gjöre sin runde paa de
amerikanske kontinenter, der mere og mere begynder at blive skovlöse, alt
eftersom de faar tid til at blive tilbörligen udhuggede af de
indvandrende europæer.

Al jord lader sig egentlig dyrke, saalænge den bestaar af
oversvömmelsesleier, og ei af nögne granitklipper, dog med mere eller mindre
besvær og större eller mindre afkastning, idet man dog maa undtage
de lande, der tilhörer den evige kuldes uböielige regioner og som
saaledes blot kan beboes af polaregnenes nomadefolk Naturen lader sig
her ikke længere böie under menneskenes hænder, idet den frosne jord
aldrig tiner op. De sydlige polaregne med sine umaadelige ishav,
hvor blot et land findes nærmere polen, er endnu mere öde, end de
nordlige.

I de sydlige lande og alle varme klimater paa jorden, hvor naturen
gjör alt, behöver mennesket fölgelig blot at gjöre lidet for sin
forsörgelse og selvophold. En liden jordklat er dem tilstrækkelig for hele
familiens ökonomiske velfærd, da sæden giver hundredefoldig
afkastning og det uden andet besvær end at höste det udsaaede sædekorn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 21:13:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mennesket/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free