Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Agerbrug og Haveddyrkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 321
gemets velbefindendo og være et nölvendigi pirringsmiddel under
livets udviklinger. *)
Dette alkohol findes saavel i vinen som i sædekornet, i rodvæxterne
som i frugtsorterne, paa samme maade som man har morfin i opium
og stryknin i andre mediciner, og dog er disse sidste stoffer de
forfærdeligste og mest ödelæggende gifter, paa samme tid som de i visse
forbindelser udgjör kraftige lægemidler.
Paa samme maade indeholder græsets straa ikke blot sukker og sit
stivelsestof, men ogsaa kisel eller kiselsyre og andre, som man synes,
mindre nærende bestanddele, men som dog rimeligvis er af stor
betydning for de græsædende dyrs velbefindende. Og det er rimeligvis en
större end almindelig kiselgehalt, der gjör,at det store teaktræ fra
östasiens skove er bedre til skibsbyggeri end noget andet træ derved, at
det bedre modstaar forraadnelse i de varmere farvande. **)
Medens landbrugskemien giver underretning om planternes
bestanddele og de stoffe, som hver enkelt plante behöver til næring af jorden,
saa har vore kemikere ogsaa paa grund deraf inddelt vore sædsorter og
agervæxter i visse klasser efter de grundstoffe, som hos enhver er de
overveiende bestanddele.
Ifölge Liebig er denne inddeling hovedsagelig som fölger: a)
kalivæxter, der i betydelig mængde indeholder löse alkaliske salte; hid
hörer malurter, röd og hvidbeter, kaalrabien, gulleroden, poteten og
maisen; b) kiselvæxter, i hvilke kiselsyre er overveiende, og til hvilke
hörer saavel græsset i almindelighed som sædvan lige kornsorter,
*) Gifterne er enten pirrende, saasom alkohol og de fleste
metalsalte, specielt arsenik, kviksöv m. fl., eller narkotiske og bedövende
som opium og en stor del plante gifter. En del melkesaftige planter
er meget giftige, især blandt umbellater, euphorbiaceer, uriceer,
ranunculaceer, solanaceer, apocyneer m. fl. I Europa har man
Ranunculus Thora, i Asien upasgiften af Antiaris toxicaria og Strychnos
Tinte, Ignatia, Nirbisia Bisma m. fl, i Afrika euphorbiaceer, i
Sydamerika det stærke gifttræ Hippomane Mancinella, i Nordamerika
Rhus venenata og andre, hvormed de vilde folkeslag forgifter sine pile.
De animalske gifter er dels saadanne der avles inden dyret selv, og
som tilhörer dets natur, samt overföres ved bid eller stik, saasom
ormegift, bi og hvæpsegift, skorpiongift m. fl. Disse gifter ’virker i
forhold til den mængde, som erholdes deraf. Dels er de animalske gifter
saadanne, som opkommer ved sygdom, og er smitsomme og
ödelæggende for organismen, saasom koppegiften, rabies og den syfilistiske
gift m. fl. Her afhænger det ikke af kvantiten af gift, der erholdes,
idet de mindste giftkorn medförer lige store forgiftninger. Disse gifter
skriver sig fra infusorier, eller skadelige smaa organismer i luften og
vædsken, der afsondres fra et saar.
**) Et let lag af kisel findes paa træerne og buskernes grene og
bark, hvilket i vore lande hindrer dem fra at fryse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
