Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Agerbrug og Haveddyrkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET ; 325
turene hele aaret rundt har det yppigste sommerbete, kan der ikke
være tale om nogen höslaat eller indsamling af noget foderforraad,
hvorfor halmen og avnerne samles i store dynger forat brændes,
hvorefter asken benyttes som gjödning for de frodige agre.
I fortiden og maaske paa visse steder endnu i vore dage benyttedes
oxen eller andet kvæg til at trampe kornaxene istykker, paa en under
aaben himmel anlagt flade, hvorfor det ogsaa i den mosaiske lov
forbydes at binde munden paa oxen, som træsker, idet man ellers ofte
forsynede disse træskere med næsegrime. I de lande, hvor der var lidet
regn, saasom i Egypten og Middelhavslandene forsögte man at gjöre
jorden frugtbar ved kunstig vandning af forskjellige slags. I Egypten
f. ex. faar jorden sin frugtbarhed gjennem Nilens oversvömmelse, og
disse vandmasser ledede man gjennem kanaler og sluser i alle
retninger.
Paa samme maade maa man i nedre Italien og paa Sicilien med
haandkraft eller ved hjælp af kostbare maskiner vande sine agre, idet
en brændende sommersol fortörrer alt,og giver de törstende marker et
vissent udseende. Dog hörer to indhöstninger om aaret til de varmere
landes fordele, og saaningstiden afpasses da efter det periodiske regn
eller andre lokale omstændigheder. Men i de mere tempererede lande
med omvexlende klimat og foranderligt veirlig, maa man indrette sit
landbrug efter aarstiderne, og vaaren er saaningstid, sommeren
væxtperioden og hösten beregnet for indhöstningen.
For nærværende er Europa og en del af Amerika de mest opdyrkede,
saa at landbruget i disse verdensdele har erholdt sin störste udvikling,
uagtet alligevel meget staar tilbage og agrikulturen endnu synes at
have mange udviklingsstadier at gjennemgaa. Men i de fleste
verdensdele ligger endnu uhyre landstrækninger og venter paa en indvandring
af flittige og agerdyrkende folkeslag.
Ogsaa i vort norden har det gamle teigeskifte og lappeværk i
landbrugsveien maatte vige pladsen for fornuftigere brugsmetoder. Man
har, idet man har lært at indse jordens værdi, lagt sig betydelig mere
efter landbruget og taget sig de andre steder gjorte erfaringer til nytte.
Begyndende med enkelt drift og efterat have fortsat med vexelbrug
og klöverdyrkning, har vort lands jordbrug gaaet fremad med
kjæmpeskridt og mangedoblet vor kornproduktion, paa samme tid som
agrikulturen udvikles til videnskab.
Man forbedrer sin jord ved mergel og en passende blanding af
kalkartede bestanddele. Man har lært sig at drænere med sten og
rörledninger forat aflede det overflödige vand, medens man frembringer den
rigeste höst ved anvendesle af saadanne gjödningsmidler som gibs,
benmel, guano, salter og alkalier, paa samme tid som fjöset
producerer et rigt forraad af naturlige gjödningsstoffe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
