Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Agerbrug og Haveddyrkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 MENNESKET
Man har dog al grund til at antage, at disse forandringer kun er
forlöbere for endnu större og betydningsfuldere, da det först er nylig,
at virkelig videnskabelige forskninger er begyndt paa dette omraade
og kemien taget i agrikulturens tjeneste.
Men disse landbrugets fremskridt og jordens værdifuldhed har ogsaa
sin skyggeside og sine betydelige ulæmper; thi derved er det blevet
mere og mere umuligt for den fattigere arbeidsklasse at skatfe sig hus
og hjem eller en mere selvstændig stilling. Dette foranlediger saaledes
en klasse-forskjel mellem jordeiere og arbeidsfolk, der paa den ene
side fostrer hovmod og paa den anden fornedrelse, for ikke at tale om
den efter vinding higende og overdrevne spekulationslyst, der
udestænger alle ædlere og höiere sysselsættelser for vindesygens skyld.
I nær forbindelse med landbruget staar hortikulturen og den mere
eller mindre udviklede havedyrkning, der begyndte med en kaalmark
og i mangfoldige retninger har udviklet sig til de skjönneste anlæg,
idet blomsterdyrkningen er en af civilisationens skjönneste ledsagere.
Thi netop derved, at havedyrkningen har været ledet af
skjönhedsansen, er den bleven en dannende kunst, en naturens arkitektur med
forskjellige bygningsstile; det er poesien, som antager en ydre form i
naturens blomsterhaver. ;
Havedyrkningen blev fra begyndelsen ligesaameget paaskyndet af
trangen til madnyttige og sunde planter som af kjærlighed til
naturens skjönhed; man dyrkede vilde planter, der var indsamlede for
helbredens eller kjökkenets skyld, og til udvidelse af haverne, i hvilke
ogsaa en og anden vakker og vellugtende blomst indförtes som en
duftende prydelse og til glæde for öiet.
Hertil kom ogsaa dyrkningen af bærbuske og frugttræer, hvilke man
lærte at forædle gjennem podning og fortsatte omplantningen, medens
forbindelsen med fremmede lande medförte nye plantefostre til
dyrkningsforsög rundt fædrehjemmet.
Havedyrkningen florerede allerede hos grækerne, der indförte
mangfoldige blomster og træsorter fra de östlige folkeslags haveplantninger,
især fra Persien, hvorfra ogsaa en stor del af vore ædlere æblesorter,
pæretræet, aprikosen, mandeltræet og hestekastanien skal skrive sig,
og gjennem lange tider var de arabiske folkeslag bekjendte for sin
udviklede havedyrkning. *)
Fra selve den sagndunkle fortid har man jo beretninger om
Semiramis’s hængende haver i Babylon, der regnedes blandt den tids
underværker, og man kjender overhovedet ikke et eneste kulturfolk, der ikke
har havt sans for havekunsten og naturens forskjönnelse. Men fra
grækerne overförtes smagen for havedyrkning til romerne, der igjen
*) Mandeltræet antages oprindelig at skrive sig fra Afrika,
hestekastanien fra Afganistan og Tibet, valnödtræet fra Persien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
