Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 23. Dampen og Elektriciteten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 345
land.*) Jernbanearbeidet er nu saa langt fremskredet, at behovet af
det slags kommunikationsmidler for de fleste civiliserede landes
vedkommende kan ansees som tilfredstillet. Ja, i vore hjemland, har man
efter manges mening bygget for mange jernbaner i forhold til landenes
produktionsevne. Adskilte steder forenes, steder kommer hinanden
nærmere, folk beröres med folk, og der bliver en trafik, en
vareudvexling, en befragtning og en reisen, der om det var bleven forudsagt for
hundrede aar siden, skulde være betragtet som et af de mest
uopnaaelige verdensidealer. ;
Men en anden, aldeles usynlig og for almenheden i det hele
ubekjendt kraft har frembragt ikke mindre forbausende ting i det almene
liv, end dampen, og denne kraft virker paa en mere ukjendt og
beundringsværdig maade end vandgasen. Vi mener nemlig elektriciteten,
som vor tid har formaaet at bringe til praktisk anvendelighed.
Visselig er tordenen en höist voldsom og heftig naturkraft, naar
elektriciteten dannes og slippes lös i skyerne, hvilken foreteelse ogsaa i smaat
kan fremstilles med den elektriske maskine; men nogen praktisk brug
af denne elektricitet havde man ikke forstaaet at gjöre, idet den kun
betragtedes som en forunderlig foreteelse eller i det höiste anvendtes
til medicinske experimenter.
Det var först efter opdagelsen af den elektriske ström og dens
indvirkning paa jern, at man fik en virkelig praktisk anvendelse for
elektriciteten. Om en kobbertraad dreies rundt en jernstang og en
elektrisk ström ledes derigjennem, bliver jernstangen magnetisk. Denne
opdagelse gjordes af den danske professor Örsted aar 1820.
Grunden til den elektriske telegraf var herved lagt, men det
praktiske resultat blev amerikanernes eiendom, thi den förste elektriske
telegraf anlagdes i Nordamerika. **) Afstanden gjör her lidet eller
intet til sagen, thi den galvaniske ström iler paa telegraftraaden frem
med lynets fart og lader sig ikke opholde underveis, hvorfor
meddelelser mellem stationerne blot er et öiebliks værk, selv om disse ligger
tusinder af mile fjernede fra hinanden.
Gjennem den elektriske ströms kraft sætter man ved en trykning
paa en simpel indretning en anden mekanisme næsten samtidig i be-
*) Eidsvoldsbanen paabegyndtes 1855 og var færdig 1857.
**) Först i det smaa af Gauss og Weber ved Göttingen 1833. Morses
alment antagne apparat kom i brug i Amerika 1837. Professor Samuel
Morse i New York udtænkte nemlig planen til sin telegraf paa en
hjemreise fra Paris 1832. Hans förste forsög paa 20 km. afstand foretoges
2 september 1837, men længere telegrafledninger i Amerika kom först
istand efter nyaaret 1844. Samtidig ellor 1838 indrettede den engelske
fysiker Wheatstone en telegraf, konstrueret med visere, paa et stykke
af jernbanen mellem London og Liverpool. Den 14 juni, 1853,
aabnedes den förste telegraflinje i Sverige mellem Upsala og Stockholm og
noget senere i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
