- Project Runeberg -  Mennesket : dets oprindelse, liv og bestemmelse betragtet fra et naturhistorisk standpunkt /
346

(1896) [MARC] [MARC] Author: Nils Lilja Translator: Richard Sophus Nielsen Sartz With: Karl af Geijerstam
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 23. Dampen og Elektriciteten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

346 MENNESKET

vægelse paa hvilken station, man behager,og den morseske mekanisme
er saaledes indrettet,at den paa en papirrimse kan indtrykke de
punkter og streger, der danner det telegrafiske alfabet. Paa denne maade
kan man fra station til station skrive til hinanden, hvad man behager,
saasnart man har lært det telegrafiske tegnsprog. *)

Gjennem denne opfindelse har man ogsaa erholdt et tankernes og
ordenes foreningskaand, ei blot mellem nærliggende steder og lande,
men med hele jorden, efterhaanden som man har faaet tid til at
udvide og forgrene telegrafanlæggene. Ved guttaperkaens hjælp kan
man lægge telegraftraade baade over sunde og oceaner. De nedsænkes
i dybet i et grovt guttaperkarör næsten i form af et kabeltaug.

Men ogsaa til andre praktiske brug har man fundet,aat elektriciteten
kan anvendes, og blandt disse er den saakaldte galvanoplastik. **) Thi
om man fra et galvanisk batteri lægger en zink eller kobbertraad ned
i en vædske, i hvilken guld eller sölv findes oplöst,og i samme vædske
hænger ved kobbertraaden en gjenstand af blankt metal, saa udskiller
guldet sig fra vædsken og afsætter sig paa det blanke metallegeme,
som derved forgyldes eller forsölves ved den elektriske ströms
indvirkning.

Og har man oplöst kobber f. ex. kobbervitriol i vædske og anbringer
en form ved kobbertraaden, saa afsætter kobberet sig i samme form,
hvorved man sættes istand til at lave billeder af hvadsomhelst,
hvilket ogsaa bevises af de mange luxusartikler af forgyldt metal, der
forekommer i verdenshandelen som produkter af galvanoplastiken.

Uberegnelige ting kan endnu udföres gjennem elektriciteten; man
har i de senere aar gjort stor anvendelse af den til belysning, ligesom
den anvendes som drivkraft i en saadan grad, at den maaske med
tiden vil gjöre dampen overflödig. Hvad enden vil blive kan ingen
forudsige.

Naar man nu til alle de store ting som man allerede formaar at
foretage ved hjælp af dampen og elektromagnetismen, ogsaa lægger
daguerrotypien og fotografien, eller kunsten at ved hjælp af sollyset

*) Den Wheatstonske telegraf med en skive som en urskive, forsynet
med bogstaver og en löbende viser forat stave isammen af alfahetet
benyttes meget ved vore jernbanestationer. Den morseske
telegrafmaskine har den fordel, at den skriver, hvad der telegraferes.

*) Galvanismen eller kunsten af frembringe elektricitet ved
omvexlende zink og kobberplader opdagedes aar 1789 af professor Luigi
Galvani i Bologne og selve stabelen opfandtes og forbedredes af professor
Alexander Volta i Pavia. Opfinderen af den galvaniske forgyldning
eller galvanoplastiken var egentlig en engelske fysiker, Thomas Spencer
1837. Samme aar gjordes lignende forsög i Rusland af Jacobi.

Lynaflederen opfandtes af den kerömte amerikaner Benjamin
Franklin, en af verdens störste begavelser, der begyndte sin bane som
bogtrykkerlærling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 21:13:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mennesket/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free