Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 23. Dampen og Elektriciteten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 347
gjengive landskaber og enkelte gjenstande, saa staar man foran men
nesketalentets opdagelser og opfindelser og betragter alle som verdens
underværker. *)
*) Daguerrotypien og kunsten ved sollysets indvirkning at tage
billeder har i de senere aar faaet en större udvikling gjennem fotografien,
ved hvis hjæip saadanne tegninger kan aftages paa glas, voxdug, papir
m. m. i et öieblik. Det er umuligt at forudsige, hvor langt denne
kunst vil udvikle sig.
Den svenske kemiker Scheele bekjendtgjorde allerede 1777 sine
forsög med sollysets indvirkning paa klorsölv, der bliver sort deraf,
noget der forresten delsvis var bekjendt for de gamle alkymister. Men
endog hans pröve med klorforsölvet papir blev blot betragtet som en
mærkværdig foreteelse. Opfindelsen af fotografien eller
daguerrotypien tilkommer egentlig en fransk tekniker, Joseph Nicephore Niepce,
som allerede 1813—1814 experimenterede dermed. Han forbandt sig
sluttelig med maleren Louis Daguerre i Paris, der forbedrede
opfindelsen. Denne bekjendtgjordes först af Arago i det franske
videnskabsakademi den 7de januar 1839. I begyndelsen tog man billederne paa
en med sölv overtrukket kobberplade, der vel rengjort havde været
udsat for joddampe i almindelig temperatur. Denne plade indsattes
i en dertil indrettet camerra obscura, i hvis focus billedet tages paa
pladsen gjennem sollysets indvirkning. Derpaa skaulde pladen
udsættes for damp af svagt opvarmet kviksölv, hvorved billedet först blev
synligt, og siden nedföres i en oplösning af svovelsur natron forat
fæste billedet. Denne mærkværdige kunst er bleven betydeig forbedret
derved, at billeder nu kan tages paa alle mörke blanke flader, voxdug,
paa den blanke side af sortmalet glas o s. v. Vitropien eller kunsten
paa glasplader at tage negative billeder (d. v. s. med skygge i lysets
sted og omvendt), er især udarbeidet af en fransk officer, Niepce de St.
Victor, opfinderens brodersön. En klar glasskive overgydes med
collodium (i ether oplöst bomuldskrudt) tilsat med jodsölv og dyppes,
för den bliver tör, i en oplösning af saltpetersyret sölvoxyd, til den
bliver noget blaagtig, hvorefter den er færdig for apparatet. Billederne
fremkaldes ved pyrogallussyre og fæstes ved en oplösning af saltpeter
syret natron. Sættes dette glas i vinduet med et papir, der er
gjennemtrængt med klorsölv, bag sig, saa bliver gjenstandens rette billede
ligesom aftrykt paa papiret. Glasset kan benyttes til paa denne maade
at aftrykke eller kopiere saa mange billeder det skal være, om det end
naturligen gaar noget langsomt. Man har ogsaa opdaget, at lyset,
forsaavidt virkningerne angaar, kan opbevares længere tid,og at man kan
magasinere lyset. Om f. ex. et stykke hvidt papir udsættes en tid for
sollyset og siden nedlægges i en blikcylinder eller et andet tæt kar,
der lukkes vel til og siden forvares saa længe som helst, og om man
siden tager et til fotografering prepareret papir,aabner blikeylinderen
og hurtigt holder dette preparerede papir over aabningen, saa farves
det öieblikkelig af det lys, der findes i det hvide papir i cylinderen.
Dette og meget andet har gjort, at man gjennem fortsatte forsög og
observationer har fundet nye og för ukjendte egenskaber hos sollyset,
og meget staar endnu tilbage at udforske. De forskjelligt farvede
straaler virker ogsaa forskjelligt, den gule svagest og den gredeline
eller violette stærkest paa papiret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
